Brev:
Spiser næsten ingenting - 8 mdr.
Hej Helen.
Nu har jeg brug for din hjælp igen – denne gang vedr. min datters madvaner og søvn.
Caroline er nu blevet 8 mdr. Jeg ammede hende 100 % til hun blev 6 mdr., hvorefter vi startede op med skemad. Det har fra starten været en udfordring at få mad i hende. I starten ville hun slet ikke spise selvom vi prøvede alt muligt forskelligt. Med tiden blev det dog bedre og hun kom i gang med både grøntsagsmos og grød. Fra den ene dag til den anden (for ca. 14 dage siden) ville hun dog pludselig ikke spise og det er meget begrænsede mængder mad vi får i hende.
Ud fra de anbefalinger du har givet til andre mødre har jeg indrettet dagen således at hun ammes tre gange (morgen ca. kl. 5-6, eftermiddag ca. kl. 15 og aften ca. kl. 20). Vi er netop ved at tage kampen for at afskaffe amning om natten, da mælken tager sulten fra hende om dagen. Det går okay selvom det da er nogle hårde nætter for min mand.
Hun får tilbudt tre måltider mad (morgenmad kl. ca. 8-9, frokost kl. ca. 12 og aftensmad kl. ca. 18). Til morgen får hun enten grød, en bolle med frugt etc. men hun spiser stort set ingenting. Jeg tror stadig hun er mæt fra mælken kl. 6. Det lykkes mig først at få noget mad i hende når hun vågner fra sin formiddagslur kl. ca. 12. Her er hun sulten og spiser f.eks. en hel portion grød.
Jeg ville egentligt hellere give hende rugbrødshapsere og gør det også sommetider, men det er simpelthen så små mængder der kommer ned så (ikke en gang et halvt stykke bondebrød), så jeg foretrækker ofte at give hende grød, da jeg så føler at hun får et rigtigt måltid. Om aftenen er det heller ikke meget mad vi får i hende. Hun nægter at spise mos, så vi er begyndt at give hende mere af vores mad (pasta, ris, kødsauce etc.), men hun spiser simpelthen så lidt, da hun SELV vil spise det med en gaffel (eller med fingrene).
Når vi forsøger at made hende fjerner hun hovedet eller tager hænderne op foran munden. Et måltid består måske af tre pastaskruer, et par ærter og to teskeer med kødsauce, hvorefter hun ikke vil have mere. Hvis hun ikke har fået grød til frokost virker hun ofte mere sulten, så vi laver grød til hende bare for at gøre hende mæt, men hvis hun har spist meget til frokost, virker hun ikke mere sulten, så hun får ikke mere.
Først troede vi at hendes manglende appetit skyldtes tandfrembrud, men det tror jeg ikke længere, da det nu har stået på i mere end to uger. Nu tror jeg at det skyldes andre ting.
For det første har hun problemer med hård mave, så vi giver hende laktulose, hvilket holder maven sådan nogenlunde i gang, men jeg tror stadig, at hun ofte føler sig helt proppet med mad og derfor har mindre appetit.
For det andet bevæger hun sig meget lidt i løbet af dagen. Kravler SLET ikke og sidder på numsen det meste af tiden, da hun nægter at ligge på maven. Vi forsøger at aktivere hende lidt ved at krybe, cykle med benene etc. men det bliver jo stadig ikke til så meget, som hvis hun kravlede rundt.
For det tredje tror jeg stadig, at hun bliver ret mæt af min mælk, men da hun jo stadig har behov for ret meget mælk og ikke vil drikke MME, synes jeg ikke rigtigt at jeg kan skære ned på amningerne. Jeg kan også se, at du anbefaler tre amninger ...
... dagligt.
For det fjerde er hun blevet træt af skemad – hun vil have det samme mad som vi spiser, men det er jo ikke så meget mad der kommer ned, når det hele skal være i stykker.
Mit spørgsmål er hvad vi gør for at få hende til at spise mere. Jeg er ikke rigtigt bekymret for hende, da hun virker meget glad om dagen og er godt i stand – vejer 9 kg og er 74 cm lang. Men det er da træls at hun spiser så lidt og at vi ofte skal lave flere forskellige slags mad til hende før hun spiser. Hun vågner jo også stadig om natten og jeg tror, at dette sommetider skyldes sult.
Jeg håber du vil hjælpe med at svare på følgende spørgsmål:
Jeg synes ikke at det kan være rigtigt at hun bliver ammet kl. 6 og så ikke får noget at spise igen før kl. 12 til frokost. Hvad siger du til det? Jeg tænker på om jeg skal droppe morgenmaden og så amme igen når hun vågner kl. 8? (tror godt at jeg kan få lidt mælk i hende).
Jeg synes jo bare, at det er den forkerte vej at gå, men det er måske bedre at få lidt mælk i hende end slet ingenting. Risikoen er bare, at hun så bliver så mæt, at jeg ikke en gang kan få noget mad i hende til frokost.
Hvad siger du ellers til de mængder mad hun spiser? Kunne det være en mulighed at fjerne amningen om eftermiddagen og erstatte med noget der mætter mindre, så hun har mere sult til aftensmaden? Det skal lige siges, at denne amning er en af dem der fungerer rigtigt godt, fordi hun har mere lyst til mælk, når hun lige er vågnet.
Hvad synes du jeg skal gøre til frokost? Skal jeg give hende rugbrødshapsere, således at hun er mere sulten til aftensmaden og måske kan få en portion grød samt lidt af vores mad eller er det bedre at fylde hende med en portion grød til frokost og så leve med at hun kun spiser tre pastaskruer til aften?
Har du nogen gode idéer til hvordan vi får mere mad i hende generelt? Hun er vild med at sidde med mad, som hun selv kan spise (rød peber, agurk, frugt, skorper, et stykke brød etc.), men det er jo ikke meget mad der kommer ned. Hvad kan man ellers give hende som hun selv kan sidde med?
Nu når hun ikke længere vil spise grøntsagsmos får hun ikke mange grøntsager – hvilke grøntsager vil hun på nuværende tidspunkt være i stand til selv at tygge?
Udover vores udfordringer med maden er vi også kommet ind i separationsfasen. Det er kommet samtidig med at jeg har skåret ned på amningen. Kan der være en sammenhæng? Hun er ofte meget svær at putte om aftenen og vi skal ind til hende flere gange før hun falder i søvn. Hun har ellers altid været nem at putte og er faldet i søvn af sig selv, så det håber, at det kun er en periode.
Jeg har læst flere steder at du anbefaler se-til metoden, men kan ikke rigtigt finde ud af hvad den præcist går ud på. Vil du beskrive den? Udover at være sværere at putte om aftenen vågner hun også nogle nætter flere gange og er dybt ulykkelig. Nogle gange kan vi nøjes med at give hende en sut og en hånd på maven, men andre gange bliver vi nødt til at tage hende op og sidde med hende indtil hun er faldet i søvn igen. Hvad vil du anbefale, at vi gør når hun vågner? Vi vil jo nødigt ud i noget vanebetinget afbrudt søvn
Jeg ser frem til at høre fra dig.
Med venlig hilsen Tine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
14. juli 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Kære Helen Jeg er lidt bange for at jeg har skadet min søns og min relation...
7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor