Svar: Spiser næsten ingenting - 8 mdr.
Kære Tine
Sikke en masse spørgsmål på en gang:o) Jeg vil prøve at besvare dem i nogenlunde den rækkefølge de kommer.
Det er rigtig fint at Caroline ammes 3 gange dagligt, og jeg tror du har ret i at mælken kl. 06 nok fylder godt i maven og derfor spiller ind på hendes lyst til morgen mad. Du kan derfor overveje om hun i stedet kunne få havregrøden som et formiddagsmåltid og så rugbrødshapsere som en senere frokost.
Alternativet kunne være at du i stedet ammede eftermiddag, aften og sen aften og således ilagde en amning kl. 23-24, hvorfor hun så kunne stå op og direkte til morgenmaden, når hun vågnede ved 7-8 tiden og ikke behøvede amning kl. 06. Eller hvis hun vågnede 06 du så kunne nøjes med at give hende en lille tår og så forsøge at lirke brystet ud af munden så hun ikke fylder sig med mælk og derfor har bedre plads i maven til grød.
Hun er for lille til at kunne nøjes med mad i stykker og har derfor brug for at du giver hende skemad ved siden af. Det tager simpelthen for lang tid for hende at spise mad i stykker og så bliver hun for træt og kan ikke rumme mere, selvom hun faktisk ikke er mæt.
Det er rigtig vigtigt at maven fungerer og ud over laktulose så giv hende også sveskemos og vær sikker på at hun drikker nok. Banan kan virke lidt stoppende, men giv hende i stedet meget gerne anden frugt som mellemmåltider og som topping på en grød. Grøntsagsmos er vigtigt for at holde maven igang, det indeholder gode fibre.
Det er rigtig godt at lave bevægelege med hende, jo mere hun tumles med jo bedre. Måske har I mulighed for at sætte en babygynge op, sådan en hvor man gynger frem og tilbage - det hjælper ikke på hendes mave, men det kan hjælpe på hendes balance og dermed styrke hendes motorik.
Det er rigtig vigtigt at I giver hende det samme som I spiser og dermed også meget gerne mad som smager af noget. Nogle gange hjælper det at give mad fra jeres tallerken. Lav smørsovs til grøntsagerne, bearnaisesovs, brun sovs osv. og mos dette med kartofler og andre grøntsager og hjælp hende med at spise dette. Ved siden af kan hun så få frikadelle i stykker, pastaskruer og andet som hun selv kan sidde med.
De gammeldags retter er ofte et hit hos børn, de kan godt lidt brun sovs, millionbøf, boller i karry og medister... så det kan være godt at tænke i de lidt gammeldags baner også når I tænker på grøntsager - flødestuvede kartofler, stuvet hvidkål osv... det er et forsøg værd. Får I nogensinde sådan mad ellers måske hos bedsteforældre... det kunne være det var lykken for Caroline... og så havde hun jo spist godt den dag:o)
I skal ikke lave flere forskellige slags mad til hende, men tilbyde det I selv spiser, dog skal maden være så det passer til hende rent aldersmæssigt, hun skal kunne tygge det og der skal være både mos og mad i stykker.
Jeg synes altså at det er den forkerte vej at gå at skrue amningen op om morgenen, jeg vil foreslå at du endten fjerner morgenamningen og erstatter den med en sen aftenamning eller at du rykker morgenmaden til at være et formiddagsmåltid.
Jeg synes eftermiddagsamningen er værd at bibeholde, da hun nyder denne og tager godt fra ...
... her.
Til frokost synes jeg hun skal have grøntsagsmos, rester fra aftensmaden og ved siden af rugbrødshapsere
Hun må få stort set hvad som helst, giv hende rugbrødshumplere og andre brødskorper at sidde med, men også en kogt blomkåls eller broccolibuket kan bruges igen evt. med lidt sovs på, så det smager af mere.
De lidt sødere grøntsager er ofte et hit, f.eks. gulerod og ærtemos, nogen bruger også græskar og så kan man også købe søde kartofler. Det er en god idé at krydre grøntsagsmosen det kan du gøre med f.eks. lidt tørret oregano eller lignende, en lille smule løg kan også give lidt smag. Grøntsagsmos kan bruges som pålæg på rugbrød.
Se-til metoden går ud på at man putter sit barn og går, men at man aldrig er væk i mere end højst 3 minutter af gangen, så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)
Det I beskriver lyder helt rigtigt og det vil jeg gøre. Når hun finder roen med en hånd og lidt kærtegn så er det det. Men når hun er ulykkelig og har behov for at være hos, at man sidder med hende, vugger hende, trøster hende, så vil jeg gøre det og jeg ville gøre det med ro i sjælen. Der kommer aldrig noget dårligt ud af at kærtegne og berolige sit barn, når det har behov for det og bliver det en vane, så er det en god vane:o)
Plan 1 for dagen:
Tidlig morgen 06: Amning
Formiddag 9.30- 10: Havregrød evt. med sveskemos, vand af kop puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos og rugbrødshapsere, tilbehør fra aftensmaden, vand af kop
Puttes til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 15-16: Amning, når vågner af lur, sidder efterfølgende med lidt brød, frugt, bær osv. Det kan også være lidt frugtmos for at holde maven igang.
Aften 18: Udgangspunktet er familiens mad, tænk på smørsovs og anden form for sovs til grøntsagerne som moses med dette og gives ved siden af mad som hun selv kan tage, vand af kop. Evt. lidt frugtgrød med mælk til dessert
Puttes til natten med amning ca kl. 20
----------------------
Plan 2 for dagen:
Morgen 7-8: Havregrød, evt. frugtmos, vand af kop
Formiddag 9.30-10: ½ bolle, frisk frugt, bær, vand
Puttes til formiddagslur
Frokost: Grøntsagsmos og rugbrødshapsere, tilbehør fra aftensmaden, vand af kop
Puttes til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 15-16: Amning, når vågner af lur, sidder efterfølgende med lidt brød, frugt, bær osv. Det kan også være lidt frugtmos for at holde maven igang.
Aften 18: Udgangspunktet er familiens mad, tænk på smørsovs og anden form for sovs til grøntsagerne som moses med dette og gives ved siden af mad som hun selv kan tage, vand af kop. Evt. lidt frugtgrød med mælk til dessert
Puttes til natten med amning ca kl. 20
Sen aften 23: Amning
Jeg håber at jeg kom igennem det hele og at du hermed er hjulpet lidt videre på vej. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
Viden om børn:
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









