Svar: Nattesøvn - 9 mdr.

---

Hej med dig

Jeg kan godt forstå at I er trætte hos jer:o)

Jeg kan ikke helt gennemskue hvad der er sket hos jer forud for dette og tænker at det vigtige lige nu også må være at tage udgangspunkt i den alder jeres datter har nu.

Det er ikke usædvanligt at børn netop omkring 9 måneders alderen både sover mere uroligt, protesterer og græder under måltidet og virker mere frustreret og kede af det.

Den urolige søvn og hyppige opvågninger handler om at jeres datter er rigtig godt igang med separationsfasen. Det betyder at hun på en gang har rigtig meget brug for jer, for jeres nærhed og omsorg for at være fysisk i kontakt med jer og samtidig også øver sig i at være mere sig selv og turde bevæge sig mere rundt på egen hånd. Hun forstår endnu ikke at I er der, når hun ikke kan se jer, men føler sig forladt og alene, når I går fra hende også selvom I er lige inde ved siden af - det ved hun ikke og kan ikke forholde sig til.

Samtidig har hun også et stort behov for at det er mor og far som er i nærheden og bliver ked af det, hvis fremmede nærmer sig hende for meget. Selvom hun har været glad for bedsteforældre og andre og kender dem godt, så virker hun pludselig mere reserveret over for dem og de skal også nærme sig med forsigtighed. Hun oplever verden større og mere utryg og drømmer mere end hun tidligere har gjort.

Jeres datter har derfor stort behov for at vide at I er der for hende og at I ikke har forladt hende. Hun har brug for at se jer for at vide dette. Da hun drømmer mere end tidligere, så har hun behov for at I beroliger og hjælper hende videre i søvnens forskellige faser.

Derudover har hun en motorisk uro i kroppen, som gør at hun har rigtig svært ved at finde roen og falde i søvn. Hun øver sig motorisk i at kravle og bevæge sig omkring og desværre øver hun sig ikke kun når hun er vågen i dagtimerne - hun øver sig også i søvne... det er derfor I finder hende liggende på alle fire eller fuldstændig omvendt i sengen og det eneste I kan gøre er at hjælpe hende tilbage i en god stilling igen. Når hun bliver ældre og mere mobil, så vil hun selv kunne klare dette, men det kan hun ikke endnu og hun har brug for jeres hjælp.

Det at hun bevæger sig mere rundt omkring gør at hun rent fysisk ikke er så tæt på jer som tidligere, men hun har stadig rigtig meget behov for den fysiske ...

---

---

... kontakt. Prøv derfor om I i denne periode kan nusse og sidde lidt mere med hende, giv hende noget massage, som kan få hende til at slappe af i kroppen og på den måde via kærtegn og berøring få en ro over hende.

Hendes gråd og frustration skyldes igen hendes udvikling og alder. Hun vil så gerne så meget, men mestrer det ikke og har svært ved at forklare sig. Hun forstår faktisk en del af de ting i siger, vil med et mam-mam kunne signalere at hun er sulten eller tørstig, vil vinke på opfordring, vil kunne vise hvor stor hun er ved at løfte armene på opfordring osv. Hun forstå rigtig meget. Men der er så meget som stadig er svært - maden driller, når hun bevæger sig på gulvet og prøver at komme frem, så kommer hun mest baglæns osv. Det hele går modsat af hvad hun gerne vil.

Det samme sker når I giver hende mad, hun vil gerne selv kunne, men mestrer det ikke og må give lidt op undervejs. Det er frustrerende. Prøv at give hende en gaffel i hånden, prøv at lade hende selv forsøge sig - det samme med at lade hende spise med fingrene.

---

---

Tro på at frustration er okay og netop det at blive lidt sur vil i sidste ende få hende til at komme frem og ikke tilbage. Det er okay at hun har lidt egen vilje og kæmper lidt for sagen. Vær der for hende, støt hende ved at lytte til hende, vise hende vejen, lad hende spejle sig i jer. Giv hende små udfordringer som hun magter så hun på den måde får nogen succesoplevelser og finder glæden ved at noget lykkes.

I skriver at hun nu sover på eget værelse og det kan også være en løsning - jeg synes det er godt at hun kommer ind til jer om morgenen, det skal hun have lov til. I kan dog overveje om det i denne periode vil være rarere for jer at flytte hende tilbage til soveværelset. Hvis I har mulighed for at rykke hendes seng helt tæt på jeres og evt. fjerne tremmerne i den ene side, så hendes seng nærmest går i forlængelse af jeres, så vil det være lettere lige at lægge en arm over til hende og berolige hende med lidt kærtegn og på den måde få givet hende fysisk kontakt og nærhed, inden hun vågner for meget op og samtidig uden at I skal stige ud af jeres seng...

Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Tak for dine pæne ord om livets bog, jeg er glad for at høre at du synes om konceptet og godt at kurverne kunne give dig lidt ro i sjælen:o)

Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---