Svar: Spisning - 5 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev:o) Jeg synes at kunne læse en eller anden frustration imellem de linier du skriver.. det er som om du bærer rundt på en idé om at du ikke gør det godt nok og det virker som om du har rigtig dårlig samvittighed over at du en gang imellem bruger mme. Samtidig fortæller du også at du rigtigt gerne ville have ammet meget mere, længere tid og at det er rigtig svært for dig at det ikke har været sådan...
Så lad mig lige sige en ting først - det lyder som om du er en rigtig god mor, som gør dig rigtig mange overvejelser i forhold til din lille dreng. Jeg får også indtryk af at du har forsøgt rigtig mange ting - du lægger til i forskellige stillinger, du prøver at bruge og overføre det du ved virker om natten til om dagen, du malker ud, når din dreng ikke stimulerer dit bryst, du laver maden selv osv. Det er simpelthen så flot og rigtig godt at du har overskud til alt det og endnu ikke har kastet håndklædet i ringen og givet op.
Jeg tror faktisk at du har den mælk din dreng har behov for.. og hvor meget er det så spørger du... tja de fleste børn drikker mellem 800-900ml i døgnet, nogen mere og andre mindre. Når man ammer, så ved man jo aldrig helt hvor meget barnet egentlig får og det kan være utroligt frustrerende. Du må dog holde fast i at du har en dreng som udvikler sig i god og sund retning, som tisser som han skal osv.
At han i en periode ikke har taget så meget på kan fint hænge sammen med at han der er begyndt med skemad. Det er ikke usædvanligt at man ser at børn stagnerer lidt vægtmæssigt i den periode hvor det begynder med overgangskost. Tilgengæld begynder han så måske at tage lidt mere på nu.
Du må et eller andet sted tro på at hvis du tilbyder så tager han hvad han har behov for. Med den alder han har er det ikke usædvanligt at en amning ikke tager mere end 5-10 minutter, ...
... han sutter effektivt, har et større vacuum og flere kræfter og kan godt nå at få meget mælk ud ved effektiv sutning. Læg mærke til lyden, om han synker og mærk på dit bryst efterfølgende - kan du fornemme at han har taget godt fra...:o)
Nu hvor han får skemad 2 gange dagligt og spiser godt af det, så er det jo ikke sikkert at han har behov for mælken efterfølgende - du kan prøve at tilbyde ham brystet inden han skal sove middagslur, men hvis han ikke vil det, så tro på at det er fordi han ikke har behov.
En plan for dagen med to måltider skemad og amning kunne se således ud:
Morgen: Amning
Formiddag: Amning og puttes til formiddagslur
Frokost: Grød, evt. med frugtmos, vand af kop
Puttes til middagslur (springer evt. amning over her og det er okay)
Eftermiddag: Amning
Aften: Grøntsagsmos, vand af kop
Puttes til natten med amning
Sen aften/Nat: amning efter behov.
Det er helt fint at lave maden med mme eller udmalket modermælk, det må du gerne gøre. Du kan sagtens lave grød udelukkende på erstatning. Hvis du bruger mme-pulver, så skal der fortsat være den mængde vand du bruger for at kunne blande pulveret i - hvis du laver grød med drikkeklar mme, så tager du den mængde du normalt ville bruge af vand og mælk. Når man laver grød udelukkende på mme, så behøver du ikke bruge ekstra fedtstof.
Du må naturligvis også gerne give ham din udmalkede mælk af en kop, og det kan du roligt gøre. Nogle børn har det bedst med små snapseglas, andre med større kopper og du må forsøge dig lidt frem. Hvis tudkoppen er det der fungerer bedst hos jer, så er det også okay.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke og god weekend:o) Og er du i tvivl om hans vægt, så prøv at plotte ham ind på kurverne i "Livets bog" som du finger på medlemssiderne - her finder du de sidste nye kurver fra WHO.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







