Svar: Voldsomt temperament

---

Kære Dorthe

Hvor er det dejligt at høre at det går så godt med jeres samkvemsplan:o)

Jeg kan godt forstå at du synes det er rart at have en nogenlunde fast plan for hvornår Albert er det ene eller det andet sted. Jeg synes dog umiddelbart at der skal være plads til fleksibilitet. Fleksibiliteten handler om at I skal have mulighed for at passe jeres arbejde og tage til nogle ting, så jeres hverdag hænger sammen, men på et tidspunkt skal Albert også til nogle ting og har brug for at I er fleksible i forhold til ham og der er det synd, hvis han skal køre efter en fast plan hos den ene og den anden.

Du skriver at Alberts far har en del rejseaktivitet og jeg tænker at dette må være nogenlunde planlagt nogle uger eller måneder i forvejen. Det ville derfor være smart, hvis du løbende fik en kalender over hvornår Alberts far var hjemme og hvornår han ikke var. Det ville også gøre det lettere for dig at planlægge dine ting.

Du har tidligere skrevet til mig at det handler om 15-18 uger om året og jeg tænker at Albert naturligt ikke ser sin far i disse periode ligesom han ikke ville gøre, hvis I boede sammen. Så må I være fleksible og finde ud af, hvornår det så kan passe at Albert er hos sin far.

Albert vil naturligt så være mere hos dig og sådan må det være. Jeg ved at Alberts far tidligere har taget barselsorlov og at han generelt prioritere Albert højt og jeg tænker at de to derfor nok skal få glæde af hinanden, når de så er sammen. Albert tager ikke skade af at bo lidt mere hos dig:o) At du så ikke har samme frihedsgrad som når han er hos sig far, det er rigtigt - men her bliver jeg så nødt til at sige, at sådan er det jo at have børn. Familier der ikke er skilt har jo ikke på samme måde fridage, hvor de ikke skal tænke på deres børn:o)

Jeg tror ikke Albert vil føle sig svigtet - han har to forældre som elsker ham højt og som vil ham det bedste og det er rigtig dejligt at I har det så godt sammen og får tingene til at fungere, når situationen nu er som den er:o) Albert kender stadig ikke dage, måneder, uger, tid osv. og han er således ikke klar over om han skal være hos den ene eller den anden. Det der er vigtigt er at han har det godt uanset hvor han er og hvornår han er der og det har han.

Med hensyn til temperament, så handler det rigtig meget om at du skal lytte til ham. Hvad er det han vil eller ikke vil? Er der noget i vejen for at han får sin vilje eller skal du holde fast i dit nej? Hvis han er igang med noget, som kan skade ham, så skal du naturligvis stoppe ham med et nej, men nogle gange siger du måske nej fordi du er lidt træt og ikke rigtig orker det han gerne vil... Børn som oplever også at få ja en gang imellem vil lettere kunne acceptere et nej andre gang. Når han smiler og griner til dig, så er det ikke for at hovere med et 'jeg snød dig mor', så er det fordi han er oprigtig glad ...

---

---

... for at du forstod hvad han ville og gav ham lov.

At kunne rumme børns frustrationer og følelser betyder at man kan holde ud at de har det som de har det uden at ville ændre det og uden at tage det personligt. Det betyder altså at du skal kunne klare at han er ked af det, vred, frustreret, hysterisk ligesåvel som at han er sjov, glad, humoristisk, drillesyg osv.

Du skal naturligvis sikre dig at han ikke kan gøre sig selv skade, så hvis han bliver så gal at han lægger sig og sparker i gulvet, så skal du sikre at han ikke slår sig, slår sit hoved.

Nogle gange hjælper det at sætte sig med ham, løfte ham op og holde ham imens han raser ud, andre gange kan man slet ikke få lov til det og så kan du i stedet sætte dig ved siden af. Andre gange dur det heller ikke, så kan du sætte dig i nærheden og med ord fortælle at du er der og at du gerne vil putte med ham. Sæt ord på det du tror han føler "Du bliver bare så ked af det lige nu" og kald lidt på ham "Kom Albert, kom hen til mor, kom skat" stille og roligt, vis at du er tilstede for ham og at du tager det helt roligt, at du lytter til ham og at du gerne vil hjælpe ham. At det er okay at han er ked af det, vred eller hvad han nu er - du forsøger ikke at ændre på det, du holder fast i dit nej, men du kan stadigvæk godt lide ham.

---

---

Nogle gange så må man give et alternativ. Hvis han f.eks. er på vej hen til fryseren fordi han ved der ligger is og nu vil han have en is 10 minutter inden I skal spise aftensmad. Så kan du i stedet for bare at sige nej, så tilbyde et alternativ f.eks. et stykke agurk. Igen sætte ord på "du vil bare så gerne have en is", "du kan få et stykke agurk, for vi skal spise lidt om lidt". Så hører han at du godt ved hvad han vil, du forklarer og du tilbyder noget andet. Det forhindrer ikke at han bliver sur og frustreret men det hjælper til at han slapper mere af fordi han bliver forstået.

At du ignorerer ham er som at puste til ilden. Prøv at forestille dig at du kom til din chef med et problem, noget du gerne ville have ændret, noget du kunne tænke dig og han så ikke lyttede til dig, men ignorerede dig... eller måske sagde 'lad være med at være så hysterisk'. Hvordan ville du så få det, hvordan ville du reagere?

Hvis han derimod inviterede dig ind på sit kontor, sagde "lad mig høre hvad det er", "jeg kan godt forstå du gerne vil have det, jeg har dog ikke mulighed for det lige nu, men en midlertidig løsning kunne være..." - så blev du lyttet til, han var nærværende, han gav indtryk af gerne at ville dig, han kom med et kompromis osv. Du fik ikke din vilje, men du fik det betydeligt bedre... :o)

Du spørger om det er en fase og ja det er det. Men det er en af de lange:o) Det er især i 1-3 års alderen at børn har brug for hjælp til at komme igennem en konflikt:o)

Rigtig meget held og lykke med det hele fortsat, rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---