Svar: Søvn igen igen - 18 mdr.
Hej med dig
.. har du mon født - ellers er det jo lige oppe over og jeg vil lige starte med at ønske rigtig meget held og lykke med det:o)
Det er sådan at børn omkring 1½ års alderen begynder at forstå meget mere at noget kan være farligt og har således mere farefornemmelse end tidligere. Nanna ved f.eks. godt nu at hun kan slå sig, når hun falder, hun kan klatre op men kan ikke selv komme ned, at noget kan være højt, at du kan finde på at gå fra hende osv. Det er altså en spirende farefornemmelse der begynder nu.
Det betyder at rigtig mange børn i den alder vægrer sig mod at sove og også sover mere uroligt. Nogle børn får direkte mareridtlignende drømme og kan vågne op med skrig om natten, dybt ulykkelige, svedende og stadig i drømme.
Nogle børn begynder også i den alder at protestere lidt mod deres tremmeseng og I kan overveje om I skal skifte til en anden seng, nu hvor der kommer en anden lille ny som i løbet af nogle måneder måske kan overtage tremmesengen fra Nanna. Det at ligge bag tremmer og ikke selv kunne komme ud virker meget angstprovokerende for børn, hvorfor nogen børn falder helt til ro, hvis tremmerne fjernes og barnet ved det selv kan stige ind og ud af sengen.
Det er meget vigtigt at I giver Nanna ro og opmærksomhed, nærhed osv. og i princippet er far ligeså god til det som du. Jeg kan se ud af dit brev at du synes det er hyggeligt, hvis du kan fortsætte med at putte Nanna så det stadig er jeres fælles tid uden den lille ny og det er helt fint at gøre det sådan. Det kan også fjerne en evt. følelse af at den lille ny tager mor fra hende fuldstændig.
Samtidig synes jeg dog også at far skal benytte chancen til at gøre andre ting med Nanna - de to sammen, noget de gør, far og datter. Ikke putte men andre ting som at tage i svømmehallen, på legepladsen osv. så de får et tættere forhold også netop nu, hvor du naturligt vil skulle tage dig mere af den lille ny.
Det vil være en god idé hvis du kunne ...
... prøve at være på værelset, så Nanna ikke oplever at være alene og at du går fra hende. Jeg ved fra dit tidligere brev at I har et lidt længere putteritual: nattøj på, læser en historie, fortæller hende lidt om dagen i dag og dagen i morgen, synger en lille sang og siger godnat og så begynder du at gå til og fra. Du skal være opmærksom på at du ikke må sende signaler om at 'trække tiden'. Det kan godt være en god idé at gøre putteritualet kortere og så kan du i stedet opholde dig i rummet. Tag f.eks. strygetøj med op på værelset så du står og laver noget samtidig med at du så kan sige til hende "Læg dig ned, Nanna", "mor er lige her, natnat" eller hvad du nu vil sige. Det er en god idé at få hende selv til at lægge sig og få hende til at føle sig tryg ved at du er der, men ikke hygger med hende, betrygger hende i at hun roligt kan lægge sig til at sove.
Nogle gange hjælper det at sidde og holde barnet i hånden i stedet og her må I så vurdere om det giver anledning til at Nanna tror hun skal underholde mere eller om hun så roligere lægger sig til at sove. Nogle gange vil det at man sidder på sengekanten, holder hende i hånden, stryger hende over håret og stille og roligt fortæller hende at hun skal sove nu, at man passer på hende osv. få hende til at sove i løbet af 10-15 minutter - det er jo guld værd og langt at foretrække fremfor 1 time eller halvanden, hvor man render frem og tilbage.
Far kan som du skriver også sidde og holde i hånd, igen er det ikke noget han skal, men det er da bestemt en mulighed, hvis du en aften er nødt til at tage dig af den lille.
Jeg tænker det er vigtigt ikke at lægge sig hundrede procent fast på at det er sådan I gør - der er nødt til at være lidt fleksibilitet netop fordi I lige nu står i en situation hvor I går fra at være 3 i familien til at blive 4. Det er en stor omvæltning for jeres lille datter.
Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











