Svar: Feberrystelser, forkølelse, og meget andet
Kære Ingrids mor
Det gør mig oprigtigt ondt at høre at jeres lille Ingrid er syg og det har været en voldsom oplevelse for jer, ingen tvivl om det.
Det med kramper er faktisk meget komplekst og man kan meget let komme til at gøre jer mere urolige end nødvendigt er. Det er sådan at kramper og krampeanfald kan have rigtig mange årsager og det man normalt kalder for feberkrampe kommer i forbindelse med at barnet har feber. Man taler om feberkramper, når man ved at barnet har feber (mere end 38 grader) og når man ikke kan finde tegn på at barnet skulle have det der hedder en intrakraniel infektion eller en anden kendt årsag til krampe.
Man kan se feberkrampe på forskellige niveauer.
Langt de fleste tilfælde af feberkrampe er det man kalder "simple kramper". Her kramper barnet over hele kroppen og anfaldende varer som regel kun få minutter. Ofte vil barnet have rullende øjne, spænde i hele kroppen, blive stiv som en flitsbue og/eller ryste i arme og ben. Barnet vil normalt også være ukontaktbar og spørgsmålet er om hun har været det. I skriver jo at hun først efter at krampen var stoppet begyndte at smile og ligesom blive sig selv...
Enkelte andre får det der hedder "komplekse kramper". Her er der tale om kramper som varer i længere tid og ofte kommer de igen flere gange i træk. De komplekse kramper kan godt ramme dele af kroppen, således at kun dele af kroppen kramper. Disse børn er meget dårlige også efterfølgende og reagerer ikke som jeres datter med at vågne op i ambulancen og begynde at smile - det er i sig selv et rigtig godt tegn at hun gjorde det allerede der:o) Komplekse kramper kan godt vare ...
... op til ½ time.
Nogle sygdomme, som f.eks. meningitis, kan give høj feber og kan samtidig i sig selv fremkalde kramper, men her er der ikke tale om feberkrampe. Børn som man ved har sygdomme i nervesystemet er også i risiko for at udvikle kramper og det er ikke denne form for krampe der er tale om hos jeres datter.
Det I beskriver med bleghed, marmorering af huden, blå læber osv. og hele forløbet lyder som en feberkrampe. Det er for mig at se et spørgsmål om ordvalg.. måske synes de på sygehuset at I ville være mere rolige, hvis de taler om feberrystelser i stedet for feberkramper... det kan jeg jo ikke svare på.
Med hensyn til om det kommer igen, så er det jo ikke sikkert. Men det er rigtigt at der er en risiko for at dette kan ske, da jeres datter ikke er ældre end hun er. Man ved at børn som er under 15 måneder når de får feberkrampe første gang er i risiko for at få feberkrampe igen.
Det bedste I kan gøre i den forbindelse er derfor at sørge for at jeres datter ikke får det for varmt, at hun ligger i et køligt rum og sover. Jeg ved at du i forvejen er meget opmærksom på dette, fordi det er en stor og dejlig varm pige I har jer:o)
Så mit bud er umiddelbart feberkrampe, det eneste som ikke taler for dette er hvis hun har været i kontakt med jer hele tiden, har hun talt til jer, eller var hun væk og fjern i blikket? Hvis I mener at I har haft kontakt med hende, så vil jeg stadig kalde det for en feberkrampe, men så i en mild udgave (selvom I naturligvis ikke syntes det) da feberkrampe normalt gør at barnet er bevidstløs.
Håber I kan bruge mine overvejelser lidt videre. Rigtig god bedring med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika






