Brev:

Lidt af hvert - 19 mdr.

Kære Helen

Jeg har en lang række spørgsmål, som jeg håber, du kan hjælpe mig med.

Min dreng har et lille hul/fordybning mellem ballerne et par cm over anus. Det er et helt harmløst lille hul/fordybning, som han havde fra fødslen. Men jeg har problemer med huden i det lille hul. Den er hele tiden macereret.

Jeg har forsøgt med zinksalve og tjæresalve – og med ingenting. Jeg prøver at lade ham ligge/sidde lidt uden tøj i forbindelse med bleskift. Men det batter ikke så meget. Jeg har prøvet med en hårtørrer med kølig luft, men det brød han sig bestemt ikke om. Jeg har også forsøgt at vifte lidt med et eller andet får at få luft til området, men det er langt fra altid, han gider ligge særligt længe på puslebordet.

Jeg har overvejet, om jeg skulle prøve at give ham stofbleer på herhjemme, for dem må huden da bedre kunne ånde i. Han har sjældent dårlig mave, så det er ikke hyppig afføring, der ødelægger huden.

Jeg bruger aldrig sæbe, når jeg skifter ham – det gør dagplejemoderen måske? Kan det betyde noget? Jeg vasker ham med vatrondeller, og det gør dagplejemoderen også.
Har du et forslag til, hvad jeg kan gøre?

Min dreng vil bare slet ikke i bad for tiden. Det skyldes helt sikkert, at han ikke vil have vasket hår.
Jeg føler, det er en form for overgreb med magtanvendelse, når vi skal vaske hår på ham – efter at vi først har fået ham lokket op i badet.

I forvejen vasker jeg kun hans hår med babyshampo fra apoteket en gang om ugen – ellers skyller jeg det bare. Jeg har prøvet at lade være med at vaske/skylle håret, for at han skulle opleve, at det altså også bare kan være dejligt at komme i bad – han plejer at være rigtig glad for det, dog aldrig får hårvask. Men det har ikke hjulpet. Måske kan han også være blevet bange, fordi jeg for nylig tabte bruseren, mens jeg var ved at fylde hans badekar – han gik rundt ude på badeværelset, og vandet ramte ham kortvarigt, men pludseligt.
Har du nogle forslag til, hvad jeg kan gøre?

Jeg har tænkt mig at købe et større badekar, hvor der også er plads til min mand eller mig selv, så min dreng kan prøve at vaske vores hår.

Min dreng vil heller ikke ligge længe nok på puslebordet til at jeg kan nå at skifte ham. Han vender straks rundt og vil op at stå. Jeg forsøger at underholde ham og lave sjov – at synge sange, der handler om det, vi er i gang med – f.eks. at tage sokker eller bukser af. Nogle gange ender det med, at jeg bliver nødt til at presse ham til at blive liggende imod hans vilje – og han græder helt vildt. Det mener jeg er forkert.
Har du nogle gode forslag?

Jeg vil også gerne høre, om du har nogle gode råd til, hvordan vi kan styrke vores drengs mundmotorik. Min dreng var sen til at tale – og siger nu løsrevne ord, men ofte ikke særligt tydeligt. Jeg tænkte nok, at der kunne komme problemer med talen, eftersom det var svært for mig at motivere ham til at spise mad, der skal tygges. Desuden spiser han fortsat ikke rigtig hård mad herhjemme, såsom agurk og æble, men det fortæller dagplejemoderen, at han gør hos hende.

Jeg har læst, at man lege forskellige pustelege – såsom at blæse fjer og vat forskellige steder hen, og at man kan puste bobler i væske med pusterør – men her drikker min dreng væsken i stedet.

Vi synger meget for min ...

... dreng og siger også rim og remser. Vi læser lidt i bøger, men mest om aftenen inden sovetid. Min dreng er ikke så begejstret for bøger, som han har været.
Vi taler meget med min dreng om alt, hvad der er i omgivelserne.

Min dreng havde en meget hård start på livet, hvorfor vi må erkende, at vi efterfølgende har overbeskyttet ham, og det er jo ikke særligt hensigtsmæssigt for ham selv nu. Jeg havde en idé om, at jeg kunne kompensere for de første måneder, hvor jeg var meget ked af det, fordi min drengs fremtid ikke hele tiden tegnede særligt lys; det gør den heldigvis nu. Min måde at kompensere på var helt forkert. Jeg sad hos min dreng på gulvet hele tiden – da han lå, da han krøb, da han kravlede, og var også sammen med ham stort set hele tiden, da han begyndte at gå.

Vi har også serviceret ham for meget. Jeg ville så gerne vise min dreng, at jeg var interesseret i ham. Alt dette har resulteret i, at min dreng er blevet overdrevent meget afhængig af os – både af at vi skal være sammen med ham hele tiden, men også at vi skal gøre ting for ham, han prøver ikke særligt ihærdigt på at gøre for han lidt svære ting, før han beder os om hjælp. Nogle gange prøver han ikke engang.

Vi træner med ham – forstået på den måde, at vi opfordrer ham til at prøve selv, nogle gange lykkedes det, andre gange ikke.
Vi træner også med ham i park og på legeplads. På legepladsen træner vi, at han skal gå selv uden at holde os i hånden, og han skal selv kravle op på nogle af de ting, han gerne vil prøve.

Vi træner også ved at have bolde med, som vi kaster af sted, og som han så henter til os. Vi træner med ham – ved at han skal hente forskellige ting til os fra andre rum i vores bolig.

Jeg synes, det er en svær balancegang mellem at være til stede – fysisk og psykisk - at vise min dreng, at jeg er interesseret i det, han foretager sig, og så lære ham, at han også godt kan være lidt alene. Desuden synes jeg også, jeg nogle gange er nødt til at tage initiativet i forbindelse med lege, for at han også skal prøve nye ting – f.eks. at sætte figurer ind i huller i træpuslespil med små greb.

Jeg er bange for, om jeg har gjort ham til en stille, genert dreng, der ikke tror, han kan finde ud af noget som helst.
Er hans personlighedsudvikling nået så langt nu, at jeg ikke kan nå at rette op på min uhensigtsmæssige adfærd?
Hvad mener du?

Har du nogle gode råd til, hvad vi kan gøre, for at han skal blive mere selvstændig, og mindre afhængig af os?

Min dreng falder heller ikke i søvn alene, ligesom han kommer ind til min mand og mig, når han vågner om natten. Jeg har besluttet mig for at træne med, så han skal lære at falde i søvn alene, når han er faldet til hos dagplejemoderen igen efter sommerferien. Det tog meget lang tid for ham at falde til hos dagplejemoderen, og jeg havde mest lyst til at tage ham hjem. Men fagfolk, vi har haft tilknytning til på grund hans hårde start på livet, har sagt, at det er vigtigt, at han kommer ud mellem andre børn. Jeg tænker bare på, om det virkelig kan være sundt rent psykisk at være så utryg i så lang tid – det drejede sig om 3-4 måneder, før han ikke var ked af at blive afleveret.

Det var en meget lang smøre. Jeg glæder mig meget til at læse dine vurderinger.

Med venlig hilsen
SK

Læs Helens svar »

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder - del II

Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder

Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...

Læs hele brevet og Helens svar

28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.

Søvnunderskud og lange putninger

Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...

Læs hele brevet og Helens svar

18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.

Lur og temperament udfordringer

Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...

Læs hele brevet og Helens svar

10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.

Kontakt til fremmede

Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: