Annonce

Annonce

Svar: Faste rutiner/tider for amning og søvn


9. august 2007

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Jane

Jeg kan godt forstå du synes du trænger til en pause en gang imellem, for det er hyppigt at din dreng kommer til brystet. Det er dog rigtig dejligt at I begge er så glade for amningen og det lyder også som om at du har godt med mælk.

Du skriver at han stopper amning efter ca 10 minutter og her virker godt mæt og tilfreds. Det lyder meget rigtigt at han ikke har behov for at spise i længere tid med den alder han har. Det skal naturligvis lige medtænkes at det i øjeblikket er rigtig varmt og at din dreng måske melder sig lidt hyppigere til brystet for at få slukket tørsten.

Jeg tænker dog at det må være et forsøg værd at se om du kan strække tiderne lidt, så din dreng spiser lidt større mængder ved brystet hver gang han lægges til for at se om det vil kunne gøre en ændring. Nu hvor han er begyndt med skemad, så bliver han jo vant til at få lidt mere fylde i maven og måske vil det derfor passe at ændre spisevaner lidt.

Har du prøvet at give ham vand at drikke sammen med skemaden? Det vil være fint at du også gør dette og stadig væk må han gerne fyldes op med brystet efterfølgende.

Jeg kan se at din dreng er fint i stand til at sove et længere stræk, det gør han jo faktisk fra kl. 19.30 til 23. Så det rare for dig ville være at han kunne gøre det om natten mellem 24 og 05 og det kan du måske godt få indført.

Har du indtryk af at han spiser meget kl. 01 eller vil du kunne springe dette måltid over? Evt. hjælpe ham med at skifte stilling, få en beroligende hånd eller lignende og han så sover videre af sig selv.

Bruger din dreng sut? Det går jeg ud fra at han ikke gør, så behovet for at sutte stilles hos dig. Måske en sutteklud vil gøre ham godt, måske en klud som dufter lidt af mor...

Du skriver at amning er ...


Annonce

... vigtigt før han skal sove, men at han ikke nødvendigvis falder i søvn ved brystet og det er jo meget positivt. Samtidig tænker jeg så at du skal forsøge at udskifte nogle af amningerne med lidt vand, således at når han vågner fra lur og er tørstig så er det vand han tilbydes og ikke brystet.

Min idé til en dagsplan, som passer nogenlunde med jeres tider, kunne se således ud:

Tidlig morgen kl 05: ammes

Morgen kl 8: Grød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop

Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 9

Vand at drikke, når han vågner fra lur

Frokost: Ammes og puttes til middagslur omkring kl. 12

Vand at drikke, når han vågner


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Tilbydes grød igen omkring kl. 14, vand af kop.

Eftermiddag 15-16: Ammes og puttes til powernap, igen vand når han vågner

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos, evt. lidt frugtmos til dessert, vand af kop

Puttes til natten med amning 19-20

Sen aften kl 23-24: ammes

Nat: Forsøge at undvære brystet mellem 24 og 05, hvis han har behov, så læg ham til, men forsøg så at trække brystvorten ud af munden, så han ikke fyldes med mælk, men stille og roligt lærer sig at finde trygheden og roen ved at du bare er der, kærtegner ham lidt osv.

I denne plan indgår amning ca 6 gange i døgnet, håber at det giver jer en idé om hvordan det kunne se ud, så I har noget at arbejde hen imod. Husk dog også at det er vigtigt at du stadig ammer og at mælken udgør en stor del af hans indtag. Man skal ikke være rigid og han skal jo i princippet have lov til at komme til brystet, men han skal heller ikke slatspise, men tage en god portion og hvis mælken fylder for meget i maven, så er der ikke plads til skemaden... så en balance, hvor der er plads til fleksibilitet.

Rigtig meget held og lykke med projektet og god ferie:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sygt barn

Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.

Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.

Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...

Læs mere i Babylex

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for alle dine råd og gode svar. Det er altid en utroligt stor hjælp at skrive til dig :-)

Tusind tak fra Camilla - mor til to.


Annonce