Brev:
Kedsomhed? og start dagpleje
Hej Helen
Tak for de gode tanker omkring, hvor vidt Julie skal være enebarn eller ej. Det har afklaret mig en del - især da du videresendte tanker fra en anden i samme situation.
Julie er nu 1 år og er blevet meget bevidst om sig selv. Derfor er jeg lidt i tvivl om, hvordan jeg skal reagere i de situationer, hvor hun tester min tålmodighed. Og ikke mindst hvorfor hun gør, som hun gør.
Hun har altid været meget livlig, klog og nysgerrig, men lige nu virker det som om hun "provokerer" mig, hendes far og hendes mormor - altså de personer der er tættest på hende.
Hun kan f.eks. kravle hen til fjernsynet og slukke og tænde dette. Så flytter jeg hende væk, hvorefter hun kravler hen mod noget andet, hun ved hun ikke må. Jeg kan se på hende, at hun godt ved, der kommer en reaktion, hun venter ligefrem på den.
Jeg har endevendt mig selv for at finde ud af, om jeg ikke giver hende opmærksomhed nok, og det synes jeg altså, jeg gør. Jeg bruger megen tid på at tumle med hende i sofaen, lege på gulvet med hende, læse bøger osv... så jeg synes ikke rigtigt, det kan være det.
Samtidig forsøger jeg også at få hende til at lege lidt selv, både når det er nødvendigt (f.eks. ...
... når jeg laver mad), og når jeg bare ser fjernsyn. Det er altså ikke, fordi jeg ikke vil tage mig af hende, men jeg synes også, det er vigtigt, at hun lærer at beskæftige sig selv. Indtil for en uges tid siden var hun super god til det, og hun lavede ikke al den ballade...
Jeg kan se lidt af mig selv i hende. Jeg bliver også, selv som voksen (desværre), lidt af en ballademager, når jeg keder mig...
Jeg skal starte om 14 dage med at arbejde igen. Jeg glæder mig rigtigt meget, men jeg synes ikke, det skinner igennem over for hende - så burde reaktionen vel ikke også være der, når far og mormor har hende? Jeg er glad for at gå hjemme med hende - den tid vi har sammen, men jeg glæder mig også til at møde andre mennesker.
Julie skal af forskellige årsager først starte i dagpleje sidst i september. Det kan desværre ikke lade sig gøre før. I mellemtiden dækker far, mormor og farmor, når mor er på arbejde. Har du nogle gode råd til, hvordan vi kan få hendes hverdag til at blive mere spændende indtil da? Og er der noget vi skal tage specielt hensyn til, når nu hun er så gammel, før hun kommer i dagpleje (14 mdr.)? Jeg tænker på indkøringsperioden...
Med venlig hilsen
Linda
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
30. december 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Uro ved aftenputning - 13 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på snart 13 måneder. Hun har næsten lige...
Viden om børn:
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire