Svar: Sur og knotten dreng - får han for meget mælk - eller for lidt?
Kære Katrine
Tillykke med den lille dreng.
Oscar er endnu ikke særligt gammel og som du beskriver det, så overproducerer du sandsynligvis fortsat lidt. Din krop har endnu ikke helt selv reguleret sig ind efter Oscars behov, derfor producerer du lidt for meget mælk (hvilket jo egentlig er meget smart) og samtidig så har du en rigtig god nedløbsrefleks - han skal ikke die ret meget før mælken strømmer i munden på ham.
Jeg tænker derfor at Oscar får rigtig godt med mælk og det kan godt være derfor han slipper og faktisk har fået nok efter 15 minutter. Dette kan godt ændre sig i takt med at han bliver ældre, så begynder at han nogle gange at ville spise lidt længere eller gerne ville have fra begge sider, men det må du se hen af vejen.
Hvis du har en overproduktion af mælk, så kan det nogle gange hjælpe lidt, hvis du lige kan massere lidt af mælken ud inden du lægger til. Måske kan du finde ud af at håndudmalke eller simpelthen, når mælken flyder og han slipper og bliver irriteret, så lad mælken sprøjte ud og læg ham til igen derefter.
Det er helt rigtigt som du skriver at den første del af mælken er meget vandholdig og tørstslukkende og det er derfor helt okay at han ikke lige får dette, når han så lægges til igen og får det efterfølgende. Det er lettere for ham, når det værste pres er 'taget af ballonen'.
Du fortæller at du ligger ned og amme om natten og det er rigtig godt, det kan du også prøve om dagen, da det nogle gange kan give lidt mere ro på nedløbsrefleksen. Du kan også prøve at lægge ham til i tvillingestilling, således at du starter med at give ham i den ...
... almindelige stilling og så vender du ham rundt, efter bøvsning og lægger ham til samme bryst, men i tvillingestillingen.
I princippet kan man ikke tømme et bryst, hver gang han dier hos dig, så sendes der signaler om at der skal produceres mælk. Derfor er det egentlig en forkert betegnelse. Du må se på ham, lytte til hvordan han synker. Du kan sikkert høre i øjeblikket at han i begyndelse synker rigtig hurtigt og har svært ved at følge med, men i takt med at han når længere ind i brystet så begynder han at die mere rytmisk og mere roligt.
Når han selv slipper og virker rolig, så kan man sagtens forestille sig at han har fået nok at spise. Jeg synes derfor du skal tage det helt stille og roligt og se om ikke han på den måde er i stand til selv at styre det. Når han slipper, så har han fået hvad han skal have, du kan tilbyde ham brystet igen, men afviser han så lad være med at presse ham. Han lyder ikke til at mangle noget:o) Tilbyder du ham brystet efterfølgende så prøv som sagt det samme bryst, fordi mælken her så løber langsommere og forsøg med tvillingestillingen.
Jeg tænker at din sundhedsplejerske vejer ham igen snart og ellers skal han jo til 5 ugers undersøgelse hos lægen, her vil du så kunne se hvor meget han tager på og på den måde også få en idé om, om ikke han får hvad han skal have.
Børn er meget forskellige og han er bare en helt anden end sin storesøster. Det tager tid for jer at lære ham at kende og det er helt okay. At han gylper 'tynd mælk' tror jeg umiddelbart skyldes overflod af mælk:o)
Rigtig meget held og lykke fortsat og endnu engang tillykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.
Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...
23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





