Svar: Det med at smide bleen?
Hej med dig
Du har fuldstændig ret, din datter er rigtig godt igang med renligheds-processen, men er endnu ikke helt klar til at I tager bleen af hende.
Renlighed er noget man modnes til og ofte først omkring 3 års alderen, hvilket jeg kan se at jeres datter også er nu. Som regel bliver børnene renlige med vandladning før afføring og som regel bliver de også renlige om dagen før om natten. Det hele tager tid.
Et tegn på at samarbejdet kan begynde er at jeres datter kan holde sig tør i tre timer, og det bedste tegn til samarbejde er at hun selv kommer og meddeler at nu vil hun ikke bruge ble mere.
Lige nu er jeres datter i den fase at hun har fundet ud af at der kan komme tis ud, at det kilder, når det løber ned at benene, at det er varmt, bliver koldt osv. Hun er altså på et stadie, hvor hun er ved at finde ud af sin egen krop. Hun er således meget bevidst om det og det er super flot at hun ...
... kommer og siger at hun har tisset. Det er godt på vej i processen og det skal hun også roses for.
Faserne vil ofte være sådan at barnet først kommer og fortæller at nu har hun tisset eller lavet i bleen, herefter kommer hun og fortæller at nu tisser hun og til sidst når hun at sige til inden.
Det er altid bedre at få en succesoplevelse med en tør ble end at opleve nederlag på grund af våde bukser, så behold bleen på endnu og så hjælp hende med at gå på toiletten en gang imellem. I skal ikke spørge hende hele tiden om hun skal tisse, men i stedet gøre det til en vane at sige "kom vi skal lige ud at tisse inden vi kører op at handle" eller hvad det nu kan være - sådan er reglerne, her tisser de voksne også. Kommer der så en tår på toilettet, så er det jo fantastisk dejligt og gør der ikke, så "pyt med det, sådan er det også nogle gange - men det er godt at forsøge."
Rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









