Svar: Aftenuro - 1 mdr.
Kære Rie
Hvor er det dejligt at høre at et klip af tungebåndet har haft så stor effekt:o) Og tak for de fine sprogblomst med vinger der samler sig og horn der vokser ud:o) :o)
Der kan være flere årsager til at I oplever mere uro hos jeres dreng om aftenen. For det første kan det hænge sammen med at du har mere mælk først på dagen end sidst på dagen. I løbet af formiddagen og om dagen spiser han godt (3 retter:o)), får sovet, vågner op og spiser godt igen. På det tidspunkt løber din mælk let og du har rigeligt af det.
Det er helt normalt at have mest mælk i starten af dagen og små børn vil naturligt søge brystet hyppigere om aftenen og på den måde få sig fyldt godt op til natten og dermed sove bedre. Det er derfor vigtigt at du ammer så meget du kan om aftenen, men samtidig er det også vigtigt at du giver dig selv lidt ro i løbet af dagen og sørger for at få nok at spise og drikke.
Når man har et lille barn og når man samtidig har en på 3 år, så går timerne hurtigt og klokken kan hurtigt nå at blive over 12 inden du får noget at spise - det dur ikke. Det er meget vigtigt at du får både din morgenmad, frokost og aftensmad og derudover skal du have noget at spise ind imellem. Det kan være en bolle, en gulerod eller lignende - noget der er let at gå til og samtidig skal du også drikke. Man kan lidt populært sige at der skal være noget at lave mælk af, så du har mælk også om aftenen:o)
Nogle vil vælge at gå ind og give flaske om aftenen og hvis du overvejer dette, så skal du naturligvis medtænke ...
... fordele og ulemper. Det kan være en fordel fordi far kan give flasken og du får tid sat af til storesøster som også har brug for sin mor, men det vil nedsætte din mælkemængde og da amningen i forvejen har været lidt kompleks og din dreng ikke er så gammel, så skal du overveje det nøje.
Hvis du fortsat oplever at han virker til at have lidt ondt i maven og at han er meget ked af det, så kan du forsøge med lidt kogt vand med sukker. Du må godt give ham 5-10 ml evt. på en engangssprøjte. Normalt skal man ikke give små børn der ammes ekstra væske, men da han nu øger sin vægt så flot og du tilsyneladende har rigtig godt gang i mælken, så vil det være helt okay i små mængder og hvis han er rigtig ked og urolig. Blandingsforholdet er 1 tsk sukker til 100ml kogt vand.
Giv ham også en sut, når du har givet ham hans forret og hovedret fra den ene side og desserten fra den anden, så er han færdig med at spise, - herefter giver du ham en sut, svøber ham, putter ham i liften, svinger ham lidt og hjælper ham med at falde til ro. Det at være svøbt hjælper ham til rent fysisk at holde sammen på sig selv, så armen og ben ikke kan køre så meget, når mororefleksen på den måde sænkes, så vågner han forhåbentlig ikke så meget op, men vil kunne sove videre, sove lidt længere tid.
Prøv også at indføre et aftenbad, da det lune vand kan hjælpe ham med at finde roen, så kan han blive ammet før badet og efter badet, få en sut, blive svøbt og så sove.
Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











