Svar: Grød og mos - 5 mdr.
Hej Camilla
Det lyder som om at Laura har en sød tand og hellere vil have frugtmos end almindelig grød, så det således mere er smagen det handler om end konsistens eller manglende mundmotorik.
Det er dog vigtigt at frugtmosen så vidt muligt bruges som topping på en grød eller som dessert efter et grøntsagsmåltid, når hun bliver ældre og jeg vil foreslå dig at du køber en ren risgrød og så kommer lidt æble eller pæremos på. Så får hun lidt som er blandet, lidt som er ren grød og lidt som er ren frugt, og så vender hun sig sikkert til det.
Når hun kan spise en lille dl. så begynder du at give hende to gange dagligt, grød til frokost og grøntsagsmos til aften og her kan du give hende mos af de grøntsager I selv spiser. Det er godt at begynde med kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash og da hun godt kan lide det søde kan du også prøve med mos lavet af ærter og majs. Man kan hos grønthandleren også købe specielle søde kartofler og gulerod er også naturligt sødt i smagen i forhold til f.eks. kål.
Den mad du giver hende skal være uden salt, men i takt med at hun bliver bedre og bedre til at spise og også ældre, så skal maden tage udgangspunkt i det I spiser. Hvis du således koger grøntsagerne i lidt almindeligt saltet vand, så kan hun godt få mos af de samme grøntsager - men salter I meget, så skal I bruge bordsalt, så hun fortsat kan få det samme som jer men uden salt.
Sødmælk er tidligst fra 6 måneder og her kun fordi det handler om at I som familie skal spise det samme. Hvis du f.eks. laver kartoffelmos og den er lavet på sødmælk, så kan I alle spise det samme, hvis du laver lidt sovs osv. så kan hun så også få lidt af dette. Hun kan også en gang imellem få lidt sødmælk af en kop for at prøve at smage kold mælk, men det er ikke noget hun skal have.
Danmark adskiller sig fra mange andre lande i forhold til dette, fordi vi mener at det er vigtigt at børn ...
... får familiens mad. I de fleste andre lande anbefaler man først komælk ved 12 måneders alderen.
Som sagt så anbefaler man i DK at komælk først udgør en større del af indtaget efter 9 måneders alderen. Og det vil være vigtigt at du fortsat også her giver modermælkserstatning indtil din datter er et år. Det handler bla. andet om at komælk indeholder proteiner som både kan påvirke barnet i forhold til allergi, men som også påvirker nyrerne. Komælk indeholder betydeligt mere protein end både modermælkserstatning og modermælk. Derudover skal barnet også have nok jern og hvis barnet får for meget komælk, får det måske for lidt af andre fødevarer og dermed også for lidt jern.
Din mor har ret i at sådan var det ikke da hun fik barn, men tingene ændrer sig og vi bliver hele tiden klogere. Idag anbefaler man heller ikke hoppegynger og gåstole selvom de var et stort hit, da hun havde små børn... det kan godt være at I børn ikke har taget skade, men det er der måske andre som har:o)
En dagsplan kunne se således ud:
Morgen: Flaske
Formiddag: Flaske
Puttes til formiddagslur
Frokost: Risgrød med sveske eller anden frugtmos, vand af kop
Puttes til middagslur, evt. med flaske
Eftermiddag: Flaske
Powernapper sikkert her
Aften: Grøntsagsmos lavet af lidt søde grøntsager, vand af kop
Puttes til natten med en flaske
Sen aften: Flaske
Nat: Evt. flaske
Indtil du kommer rigtig igang med skemaden må du give flaske og i takt med at madindtaget stiger, så vil din datter drikker mindre af flaskerne. Du skal dog fortsat regne med at hun har behov for mælk efter skemad, så længe hun ikke er ældre.
Jeg vil anbefale dig at købe bogen "mad til spædbørn og småbørn" - her finder du diverse opskrifter og kan læse sundhedsstyrelsens råd omkring mad til børn. Den koster ca 65 kr og kan købes på apoteket - måske din mor også gerne vil have et eksemplar:o)
Rigtig meget held og lykke
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
Viden om børn:
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.