Svar: Mad, søvn og temperament

---

Kære Marianne

Der er ingen tvivl om at Oskar gennemgår en rigtig stor udvikling i øjeblikket og det er ikke usædvanligt at børn omkring 1 års alderen begynder at blive meget mere selektive omkring mad. De vokser ikke så meget mere og spiser ikke på samme måde som tidligere.

Samtidig så er han også så bevidst at han godt ved, at det at lukke munden og tage maden ud, gør noget ved jer. Han er en klog dreng og finder hurtigt ud af at han via maden sikrer sig pladsen som centrum formiddagsbordet og det kan man jo ikke fortænke ham i. Derfor er det utroligt vigtigt at I ikke gør et stort nummer ud af det.

Oskar spiser rigtig godt i løbet af dagen, om aftenen er han sandsynligvis lidt træt og det gør ikke så meget, hvad der glider ned der. Det vil dog være en rigtig god idé at du begynder at give ham lidt rester fra aftensmaden til frokost, så han får den type mad sammen med sit rugbrød (også fordi han ikke er så glad for pålæg) og så vil det være rigtig godt, hvis du kunne servere et 'før aftensmad måltid' for ham. De fleste børn er faktisk mere sultne sen eftermiddag end når vi endelig når til middagsbordet og hvis han har fået noget der, så behøver du ikke være så fokuseret på, hvad der glider ned om aftenen.

En plan for dagen der kunne passe til hans alder, kunne se således ud:

Morgen: Havregrød eller øllebrød med mælk

Formiddag: ½ bolle med smør, ost, banan eller anden frisk frugt, vand af kop

Frokost: Rugbrød med smørepålæg og tilbehør af forskellige kogte grøntsager og rester fra aftensmaden. Det kunne være frikadelle, kylling, kogte pastaskruer og lignende. Vand eller mælk af kop

Eftermiddag: En lille portion tykmælk eller A38 med lidt frugtmos, friske bær, banan eller lignende. Evt. ½ bolle med smør

Før aftensmad: Lidt forskelligt grønt. Det kan være en lille skål med lidt kogte ærter, gulerod, majs eller lidt rød peberfrugt og avokado.

Aftensmad: Det samme som I andre spiser, brug sovs i madlavningen det kan mange børn godt lide. Hvis han er træt, så hjælp ham med at få moset kartoflerne med en gaffel og lidt sovs og hjælp ham med at spise det. Lad ham dog også selv forsøge sig både med fingrene og med en gaffel, han kan og må gerne selv sidde og prøve at komme maden i munden. Vand eller mælk af kop og som dessert kan han få en portion frugtgrød med mælk.

Evt. mælk at sove på før han puttes til natten

Jeg tror ikke at jeres dreng er kræsen, men at det handler om at han i kraft af sin alder nu bliver naturligt mere selektiv og at han også er ved at udvikle mere selvstændighed. Dette leder mig også hen til dit spørgsmål vedr. temperament.

For børn i Oskars alder er der ikke langt imellem glæde og gråd, vrede og latter. Især alderen 1-3 år er meget ...

---

---

... præget af dette og tro mig - jeres dagplejer har oplevet dette før:o)

Det bedste du kan gøre er at vise at du er der for ham. Du skal naturligvis altid overveje hvorfor du siger nej, om han evt. kunne få et ja eller om I kunne finde et kompromis - det er vigtigt at han føler du forstår ham og at du lytter til ham. Det er en alder som kræver rigtig meget stor forståelse fra din side og stor omsorg. Men jeg forstår godt at det er svært. Nogle gange så kan man stå og se på sit barn og tænke 'hvad i alverden sker der' og du får pludselig nogle helt nye sider af ham at se, som du ikke har oplevet før. Det kan godt virke overvældende, men det er ikke ensbetydende med at du har gjort noget forkert. han er i begyndende selvstændighedsalder - det der tidligere hed trodsalder... :o)

Med hensyn til putningen om aftenen, så tænker jeg at Oskar i øjeblikket bevæger sig rigtig meget omkring og derfor har en stor motorisk uro i kroppen, som gør at han har rigtig svært ved at finde roen og falde i søvn.

I må forsøge jer frem for at finde ud af hvad virker. Der er ikke noget i vejen for at han rejser sig op i sengen, så må I lægge ham ned igen. Det bedste er dog hvis han selv begynder at lægge sig ned og I må godt sige det til ham "læg dig ned Oskar", så han stille og roligt forstår at det er det I vil have ham til.

---

---

Nogle gange skal man gå og så lade ham ligge og mosle rundt. Jeg plejer at anbefale at man ikke er væk i mere end 3 minutter af gangen og at man også kommer tilbage selvom han ikke græder, simpelthen for at I kan vise ham at I stadig er der, han er ikke forladt og han kan roligt lægge sig til at sove.

Andre gange er det bedre at sidde hos ham, læse en historie, holde ham lidt i hånden osv. her må I forsøge jer frem. Jeg kan godt forstå du bliver ulykkelig, når han græder sig i søvn, - det er næsten ikke til at bære. Jeg tænker dog også at du skal prøve at se det som en protest fra hans side og han har jo lov til at protestere. Han vil måske fortælle at han ikke har lyst til at sove, men hellere vil følge med i hvad I laver, ikke vil gå glip af dagen, men opleve og det siger I nej til. Det tager ½ time at overgive sig til søvnen og nogle børn har i en periode rigtig svært ved det. Igen må du prøve at lytte til, hvad det handler om og støtte ham så godt du kan, vise at du forstår det, men samtidig også holde fast i at du som den voksne ved hvad der er bedst for ham.

Som du beskriver det, så tænker jeg at det i jeres situation netop er godt at få ham til at sove, for når han først falder i søvn, så sover han rigtig godt. Der er hos jer ikke tale om at han hurtigt vågner ulykkeligt op igen.

Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---