Annonce

Annonce

Brev:

Måltider med uro


18. juli 2007

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Måltider med uro

Kære Helen

Ved sidste barsel læste jeg flittigt din brevkasse, og har nu denne gang besluttet mig for at stille et spørgsmål selv, da jeg er lidt i vildrede omkring nogle ting her med nummer to.

Jeg har en dejlig dreng på 8 mrd., som i modsætning til storebroren ser ud til at være kræsen, eller bare uventet lidt interesseret i mad. Han startede ved 4-5 mrd.s alderen med en portion grød om eftermiddagen, fordi jeg ikke havde så meget mælk om aftenen. Det gik egentlig fint, og så har jeg langsomt øget antallet af måltider - også for at slippe for at amme om natten - op til fire måltider aktuelt.

Mit problem, hvis man kan kalde det det, er at fra storebror er jeg vant til at kunne servere alt og det blev spist. Det behøvedes ikke at være særligt sødt eller noget - han var bare nysgerrig. Det er lillebror også, men særligt morgenmad og aftensmad foregår ofte med stor råben og skrigen, som gør mig forvirret over, om han overhovedet er sulten, om han kan lide maden o.s.v. Det har resulteret i, at jeg p.t. ikke laver grød til ham, fordi han altid kun spiste to mundfulde og så begyndte at protestere højlydt.

Problemet er måske at han er kræsen eller ikke kan lide konsistensen af maden, fordi nogle gange tænker jeg så "nej, han er altså sulten" og giver ham noget andet (typisk frugt, eller en kiks), som han så spiser, eller ammer ham, hvilket altid er stor succes.

Der hvor vi har gode måltider er aktuelt efter formiddagsluren, hvor han får grøntsagsstykker og rughapser. Det guffer han lystigt. Også om eftermiddagen spiser han ganske pænt og uden det store larm. Aftensmaden derimod, foregår altid med skrigen og her tænker jeg, at han måske er for træt for jeg giver ham stort set det samme som til frokost. Og morgenmad også med stor skrigen, og her tænker jeg at han ikke er så sulten, fordi han har spist (for meget) om natten.

Sønnike har lige haft mellemørebetændelse, der er behandlet. Lægen mener at der stadig er væske i mellemøre, der plager ham, og det skal have lidt tid. Han sover meget uroligt (ruller rundt), samt vågner skrigende eller klagende mange gange om natten. Jeg har prøvet at holde amningerne til et minimum. Dvs. som før han fik mellemørebetændelse (kl. 23 og 4), men det er altså ret svært når man også gerne vil sove. I nat spiste han rigtigt mange gange, altså klokken 22, klokken 1, klokken 3, klokken 4 og klokken 6.

Det dur jo ikke, men alternativet er, at jeg skal op og gå rundt med ham, da det er det eneste der beroliger ham. Han har dog ...


Annonce

... ikke altid spist så meget om natten og det ændrer egentlig ikke væsentligt på hans sult om dagen, om han har spist meget eller lidt. Sulten er ikke stor - bortset fra midt på dagen, hvor en del ryger ind.

Nå, men jeg kunne virkeligt godt bruge noget hjælp til at se på hele vores dag for at finde ud af om vi kan ændre i kosten, eller måden vi gør det hele på for at få en mere roligt spisende dreng. Jeg vil meget gerne have hyggelige måltider, også for den stores skyld. Jeg selv kan godt grue lidt for den aftensmad/morgenmad indimellem. Det virker ikke behageligt for ham.

For det meste ser dagen sådan ud;

Ammes ved 4-tiden
Vågner 6-7; ammes
Spiser lillebitte smule tykmælk med frugtmos, og knust cornflakes, ellers vil han kun have frugt, som han selv sidder med. Hvis han får lidt frugt er der rimelig ro, men han virker uoplagt, træt eller sulten om morgenen, og er egentlig først frisk efter formiddagsluren.
Sover fra ca. 9-10.30
Spiser klokken 11-12 en del grøntsager, rughapser o.s.v. Får vand eller MME i kop. Er altid MEGET tørstig.
Sover igen 12.30-13.00 til 14.00
kl. ca. 15 får han frugt, lidt brød, tvebak eller riskiks, eller avocado-bananmos, med vand eller MME. Der spiser han også en del i fin ro og harmoni.
Kl. 17.30 får han aftensmad i rimelig disharmoni. Cirka det samme som til frokost bare med kød og sovs og uden hapser. Vand eller MME i kop. far giver ham det, mens jeg laver mad til os andre.
kl. 19.00 Ammes og puttes, Falder tit i søvn ved brystet.
Vågner klokken 20-21 og ammes.
Vågner klokken 23 og ammes.

Før mellemørebetændelsen var der ro til ca. 4, og som sagt de mange amninger nu synes ikke at ændre væsentligt på det han spiser om dagen.

Jeg er i tvivl om han er ordentligt ernæret, når han ikke får grød, og giver ham derfor MME i kop til det brød og frugt han får, men hvormeget skal han egentlig have af det om dagen. Han er som nævnt en meget tørstig dreng, der tit kan tømme en to-tre små kopper (små-snapse/sennepsglas) vand/mælk til et måltid.

Jeg har som sagt forsøgt ikke at amme ham om natten bortset fra klokken fire, men det gav aldeles rædselsfulde nætter, hvor han vågnede hvert kvarter/halve time, og det kunne jeg ikke lige klare mere end tre nætter. Hans far har forsøgt at hjælpe, men sønnike græder meget indtil mor kommer, og da jeg alligevel ikke kan sove, kommer jeg jo dryssende på et tidspunkt.

Jeg håber du kan give lidt input, og har du har fået et billede af, hvordan det ser ud her.

Mange hilsner fra den trætte mor.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


25. august 2026 | Amning | 10 mdr.

Ammenedtrapning - 10 måneder

Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce