Svar: Dagpleje og pasning
Kære bekymrede mor
Det har stået på rigtig længe, jeres bekymring omkring dagplejen og jeres datters trivsel der. Jeg synes det er rigtigt vigtigt at I føler jer trygge og har det godt med at aflevere hende og det har I tilsyneladende ikke.
Hvorvidt du skal opsige dit arbejde og gå hjemme er jo en beslutning kun I selv kan tage. Der er mange hensyn at tage, både tli jeres familie og hvordan I alle har det, men bestemt også økonomien i det.
Måske er der en integreret institution i nærheden af hvor I bor, som I kan skrive hende op til - jeg tænker at hun så vil kunne starte i vuggestuen og herefter fortsætte samme sted, når hun så skal i børnehave. En institution med flere pædagoger og uddannet personale vil måske være løsningen for jer.
Du skal også være opmærksom på at der i nogle kommuner findes børnehaver, hvor de modtager børn fra 2 år, så det var også værd at undersøge.
Det er rigtig godt at far er begyndt at komme lidt mere på banen. Det er den helt rigtige måde I griber det an på, det er netop ikke de situationer hvor hun er mest afhængig af mor, at far skal presse sig på, men derimod netop skabe 'far-datter-tid' hvor de to sammen får et fællesskab og her gerne uden mor.
Pasning af mormor og hvordan det går er meget afhængigt at hvordan mormor er. Det lyder som om at hun kan blive meget ked af det og urolig, hvis jeres datter græder for meget og det dur ikke. Det er meget vigtigt at hun er i stand til at bevare roen og ikke tage der personligt, når jeres datter bliver ked af det. Jo mere ro mormor udståler jo mere rolig og tryg er jeres datter også.
Nogle mennesker har det jo med at bekymre sig rigtig meget og meget hurtigt få 'kørt en stemning op', hvor man kan mærke at de ikke mestrer situationen og har svært ved at overskue tingene. Det er ikke så godt, hvis de skal passe et barn - her er det vigtigt at man bevarer roen og tager det afslappet, tager tingene som de kommer uden at gøre det til større problem end det er. Små børn har jo slet ikke behov for at vide at der findes bekymringer i verden.
Jeg ...
... er ikke i tvivl om at din mor elsker sit barnebarn og vil hende det bedste, at hun vil passe godt på hende og gøre det bedste hun kan. Jeg læser dog dit brev som at din mor selv har sagt at det nogle gange er for meget for hende og jeg tror det er meget vigtigt at lytte til dette. Det er måske noget I skal tale lidt mere om. Det er ikke sjovt for hverken jeres datter eller din mor, hvis det bliver for hårdt, fordi det drejer sig om for mange timer eller lignende. Og så kan det være en god idé, om I kunne finde en anden til at passe - selvom jeg godt ved det er svært:o)
Måske kan jeres datter være hos en af de andre børn fra dagplejen... bare en tanke.
Som sagt, så tænker jeg at mormor jo elsker lille pigen over alt på jorden og jeres datter tager ikke skade af at være der, - mormor vil jo være god ved hende.
Du spørger hvordan I kan arbejde med det at hun skal passes, så hun ikke er så ulykkelig og jeg tænker at det er noget som kommer stille og roligt med alderen. Man kan ikke hærde børn ved at sende hende ud, tværtimod, og hun skal således ikke sendes væk. Men I kan måske prøve at få hende passet en gang imellem, hvor det kun drejer sig om et par timer, hvor I forældre så kan tage en tur i biografen eller lignende. Det kunne så være om eftermiddagen, så I stadig når hjem til sengeritualet om aftenen osv.
Du og din datter har et meget nært forhold og det er helt naturligt og helt okay. Det vil I sikkert altid have:o) Det bedste du kan gøre for din datter er at lade hende vide at hun har værdi, at hun er ganske særlig fordi hun er den hun er. Det er at give hende selvværd og jo mere selvværd hun har, jo mere styrke vil hun have til at møde verden.
Selvværd er ikke det samme som selvtillid og her skal man skelne. Selvtillid er det man får, når man f.eks. får anerkendelse af at kunne klatre op, gynge eller noget andet - altså når du præsterer. Selvværdet er mere, når du roser hende for processen, måden hun greb det an på.
Håber det er til at forstå og at mine tanker hjælper lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
11. december 2025 | Diverse | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg er blevet mor til en lille dreng for knap 5 uger siden. Det...
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.






