Annonce

Annonce

Svar: Ingen appetit og hektisk


16. juli 2007

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Louise

Tak for dit brev og velkommen til:o) Jeg er ked af at høre at mine sundhedsplejekolleger ikke helt har levet op til det du/I tilsyneladende har brug for og jeg skal gøre mit bedste for at hjælpe dig. Jeg tænker at der er flere ting som spiller ind og jeg vil prøve at dele nogle af mine tanker med dig og så må du selv vælge til og fra.

Det første der slår mig er at du fortæller om et fødselsforløb som endte med at din dreng blev cup. Hans kortvarrige spisning, hans vægring mod at ligge i dine arme og blive båret rundt i vandretstilling - det at han foretrækker at være mest i oprejst stilling - får mig til at tænke på om han har haft ondt? En lidt hård fødsel kan godt nogle gange gøre at barnet får ondt i f.eks. nakken eller siden af halsen og det at blive lagt ned kan forstærke dette, hvis barnet lægges på den side, hvor det naturligt gør ondt. Man ved jo at cup i sig selv kan give nogle børn hovedpine...

Hvordan er hans hovedfacon? Har han problemer med lejringsbetinget skævt kranie?

Med hensyn til indtag af mad, så er der nogle børn som har rigtig svært ved at fornemme hvorvidt de er sultne eller mætte. Nogle børn kan bare spise og spise og kan slet ikke selv finde ud af at sige stop og andre børn lader sig ligesom nøjes og kan slet ikke finde ud af at sige til.

Jeres dreng lyder til at høre mest til de sidstnævnte og jeg tænker at I kan forsøge at tilbyde ham mad til mere fast tid end ud fra, hvornår I synes han viser tegn. Gå som udgangspunkt ud fra at han skal have mad ca hver 4 time. Når I begynder med skemaden, så kan det være lettere at køre efter en fast rytme og her også begynde at kigge lidt på uret. I forhold til hans alder nu, så vil det være relevant med 3 lure dagligt og derind imellem skal han så have sin mad.

Det vil sige en flaske om morgenen, sover formiddagslur, en flaske til frokost, sover middagslur, en flaske om eftermiddagen, sover lille eftermiddagslur, en flaske om aftenen, puttes til natten, en flaske sen aftenen og evt. en flaske om natten.

Nogle børn vægrer sig mod at være i arm, når de får flaske og her hjælper det nogle gange f.eks. at sætte dem i en sækkestol eller en skråstol, hvis I har det. Det er en god idé at give ham flasken lidt eleveret, så han kan sidde og kigge lidt på verden imens. for andre børn er det bedre at komme ind i et lidt mørkt lidt køligt lokale som f.eks. soveværelset, fordi de her finder roen på en anden måde.

Nogle børn har behov for at blive svøbt og pakket tæt, for at finde roen. Det kan nogle gange virke som om at det at blive holdt sammen fysisk af et svøb, hvor arme og ben ikke får lov til at spjætte - hjælper barnet til også mentalt at holde sammen på sig selv og koncentrere sig om netop det at spise og ikke verden udenom. Derfor vil det fortsat være rigtig godt, hvis I kunne prøve at svøbe jeres dreng, f.eks. når I giver ham flasken.

Små børn spjætter ofte - de har deres ...


Annonce

... faldrefleks som hurtigt går igang. Med den alder jeres dreng har nu, så tænker jeg at han også naturligt skal begynde at spjætte med arme og ben. Det er vigtigt fordi han nu skal begynde at bruge sin krop og trille omkring og det kan han ikke gøre uden at bruge armen og ben. Kun ved at spjætte og bevæge dem, får han vendt sig. Og I må meget gerne hjælpe ham med at blive bevæget og trille omkring, så han får brugt sig selv fysisk - og meget gerne i vandret stilling - ikke kun sidde og stå, han skal trille.

Det vil også være rigtig godt for ham at blive vugget og gynget. Man kan købe en sansegynge, men den er forholdsvis dyr og den kræver at man har plads og et loft den kan hænge i. Det er en cirkelrund gynge, som er forholdsvis stor. Man hænger den lavt hen over gulvet og på den kan barnet så ligge og kigge på verden og når han spjætter så vugger gyngen stille og roligt. På den måde får han stimuleret sit balancecenter og får også kigget lidt på verden fra forskellige steder, netop fordi gyngen bevæger sig lidt.

Du spørger hvorfor han ikke har morgenappetit og måske hænger det sammen med at han ofte den sidste tid har fået flasken, når han har sovet. Han forbinder således ikke at få flaske med at skulle vågne op og sige til og tit så kommer den jo nok til ham uden at han har bedt om den... Det er også okay, mad skal drengen jo have:o)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Børn får nogle gange nogle vaner og rutiner, som er svære at forklare. Børn kan godt i perioder have det sådan at de helst spiser, når man endten står eller går med dem - ligge ned vil de ikke og de mærker med det samme, når man forsøger at sætte sig. Jeg tænker at der hos jer måske kan være en sammehæng imellem at han generelt ikke vil ligge i armene og måske et eller andet sted jo nok har behov derfor. Når han så får flasken, så hjælper det ham måske til at slappe lidt af og kunne gøre begge dele... lyder det skørt?

I forhold til Noahs alder, så er det som sagt helt naturligt at han begynder at bevæge sig mere og I må meget gerne støtte ham i dette. Da han er glad for at bade, kan I overveje om I skal gå til noget babysvømning, når holdene starter op igen og I kan evt. prøve at tage ham med i svømmehallens varmtvandsbassin her en dag. Det vil være godt for ham at få en fysisk træthed og dermed fysisk ro og det får han ved også at bruge sig selv. Så det handler altså også om at han skal finde roen samtidig med at han også skal bevæges.

Nu har jeg jo ikke set lille Noah, men ud fra det du fortæller, så tror jeg ikke at der er noget galt med ham, jeg tænker at det er et sammenfald af forskellige omstændigheder der gør at han har det som han har det og reagerer som han gør. Det er ikke det samme som at han er syg eller 'ikke er normal'. Som du beskriver ham idag, så tænker jeg at tiden arbejder for jer. Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre og opstår der nye spørgsmål, så skriver du bare igen:o)

Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.

Svære afleveringer i vuggestuen

Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...

Læs hele brevet og Helens svar


6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.

Motorisk uro og udvikling

Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...

Læs hele brevet og Helens svar


15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.

Gråd og ulvetime

Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.

7.5 måneder datter meget knyttet til mig

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....

Læs hele brevet og Helens svar


30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.

Bekymring omkring adfærd

Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex

Børn i bilen

Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:

1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.

2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.

3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.

4....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annonce