Svar: Vil ikke spise almindelig mad
Kære Christine
Det er altid rigtigt frustrerende, når børn ikke vil spise og der kan være rigtigt mange gode årsager til dette - nogle gange finder man heller ikke grunden. Det bliver naturligvis især problematisk, når og hvis barnet ikke tager på eller ligefrem taber sig.
Det vigtigste er at barnet har lyst, åbner munden og forsøger, at barnet har interessen og det har din datter tilsyneladende og det er rigtig godt. Selvom hun har en god vægt og størrelse i forhold til sin alder (hun lyder jo ikke til at mange noget), så skal hun jo ikke tabe sig. Man kan sige at det er normalt at vægten kan stagnere lidt i den periode, hvor de netop begynder at kravle og bruge mere energi, men vægttab synes jeg ikke hun skal have. Derfor synes jeg du skal drøfte det med jeres læge.
Når det er sagt, så tænker jeg dog også at der er lidt forskellige ting du kan forsøge.
For det første er det meget vigtigt at du ikke fortynder hendes modermælkserstatning. Endten skal hun have rigtig blandet modermælkserstatning eller også skal hun have vand. Du må ikke lave en hverken 'for tynd' eller en 'for tyk' blanding - det er rigtig vigtigt i forhold til at sikre hende de vitaminer og mineraler som er i erstatningen.
I forhold til hendes alder, så vil det være fint med 2, max 3 flasker mme dagligt, - et indtag på mellem 500-600ml - jeg synes ikke hun skal have mere - derimod er det fint at du så supplerer med rent vand og så kan hun spise yoghurt, ost osv.
Det lyder som om din datter generelt har lidt svært ved det med at tygge og få findelt maden godt nok til at optage næring af det. Jeg synes derfor du skal give hende moset mad og ikke kun mad i stykker. Det er vigtigt at give hende begge dele og du kan overveje om du vil give hende nogle af de industrielle produkter (grøntsager med kød/fisk på glas) og så ved siden af supplerer med noget af det I andre spiser og her servere lidt i stykker, som hun så skal tygge sig igennem.
Alt med kartoffel springer du over - der er børn som reagerer med voldsom kvalme overfor kartoffel.
Da hun er glad for grød kan I overveje om I skulle forsøge at bruge f.eks. risgrød som en basis og så komme grøntsagsmos i. Jeg ved godt at hun aldersmæssigt ikke skal have risgrød nu, men jeg tænker at det kan være en måde at få hende videre og atter igang med flere grøntsager. Forsøg med gulerodsmos på i første omgang og prøv så med ærtemos osv. så I vælger de lidt søde grøntsager først og så stille og roligt gå over til det som smager af mere. For tilsidst at lade risgrøden udgå eller i stedet begynde at bruge lidt rigtige ris i grøntsagsmosen.
Jeg tænker at du skal skille tingene ad. Du skal give hende godt blendet mos og grød som let glider ned og ved siden af dette, skal hun så have jeres ...
... mad, som hun selv skal sidde med, tygge sig igennem osv.
Vær obs på koldskål, da dette er lavet på kærnemælk. Det tilbydes normalt ikke børn før efter 3 års alderen på grund af det lave fedtindhold. Hvis I gerne vil give hende koldskål, så sørg for at give hende tykmælk i, så fedtindholdet hæves lidt. Ellers kan hun måske have glæde af lidt jordbærgrød med fløde...
Så for at svare på dine spørgsmål, så tænker jeg at du skal give hende blendet mad, som du med sikkerhed ved at hun kan klare rent mundmotorisk. Ved siden af skal du så give hende mad, som kræver at blive tygget og at hun arbejder med det i munden. Den mad I andre spiser.
Flaskerne med mælk skrues ned - til 2-3 flasker dagligt (morgen, aften og evt. sen aften)
Hvis I altid putter mad i munden på hende, - også når hun griner, så synes jeg næsten det er synd. Det lyder som om at I altid spiser samme (super fint), men at det også trækker måltidet ud. Jeg vil derfor foreslå at den ene af jer, sætter jer foran hende i den høje stol, ansigt til ansigt og giver hende mad. Kun med fokus på at hun skal spise. Hold hendes opmærksomhed fanget om maden og skeen - åbne munden, ind med maden, synke, åbne munden, ind med maden synke osv. I et roligt men fast tempo, så hun ikke forstyrres af alt muligt andet.
Bagefter kan I så spise sammen ved bordet alle samme og det er her hun så kan få lidt af det I får, mad i stykker, sidde med noget selv.
Hvis du forsøger at gøre det på denne måde, holde hendes opmærksomhed, få let mad med ske og bagefter tilbud om at spise sammen og du gør det både morgen, til frokost og aften, så burde hun indtage noget i løbet af dagen. Hvis hun slet ikke vil spise, så må drøfte det med lægen.
Din datter er ikke udspekuleret på den måde at hun tænker "hvis jeg lukker munden nu, så kommer mor nok med frugtmosen i stedet", men hun kan naturligvis godt smage forskel og noget vil hun hellere have og synes bedre om end andet. Sådan har vi det jo også. Hvis du serverer noget for hende, som du kan se at hun ikke bryder sig om smagsmæssigt (som f.eks. kartoffel), så skal hun naturligvis ikke have det. Men andre gange kan det jo handle om konsistensen og her kan du så blende det og på den måde få hende til at spise mere, men stadig det samme som I måske får. Og igen kan hun så få maden i stykker efterfølgende.
Vuggestuen kan jeg fornemme også er en stressfaktor for jer og her tænker jeg at det må I prøve at glemme. Nogle gange (ret ofte faktisk) sker der store ændringer, når børnene pludselig bliver pille ud af deres daglige rutiner og det er en anden der sidder overfor og giver mad, når der er flere børn der spiser sammen osv. så det kan være det går rigtig godt:o)
Håber du kan bruge ovenstående lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







