Svar: Kontakt til slanke babyer
Kære Katrine
Jeg kan godt forstå du synes det er rigtig hårdt og har brug for at dele dine oplevelser med andre i lignende situation. Det hjælper nogle gange at tale med andre, som har oplevet det samme og det er rart at vide at man ikke er den eneste. Man kan meget let komme til at føle sig som en dårlig mor og det er jo rigtig synd. Især fordi det jo ikke behøver handle om noget du gør, men handler om en måde din datter er på.
Jeg tænker derudover at det er rigtig vigtigt at du ved, at der visse steder (Bispebjerg, Glostrup og Skejby) findes børnepsykiatriske afdelinger, som tager sig af spæd og småbørn med spiseproblemer - hvis det viser sig at det er noget der fortsætter. Ofte arbejder man med at videofilme både mor og barn f.eks. i spisesituationen og så ser man på om du som mor kan gøre noget anderledes og drøfter det naturligvis med dig. De er også i stand til at lave en vurdering af hvorvidt din datter er parat til skemad rent udviklingsmæssigt og om dette så er vejen frem.
Jeg tænker dog at hun jo stadig bare er et lille myr og meget kan ændre sig. Jeg tror det er enormt vigtigt at du forsøger at tage det stille og roligt, så godt det nu kan lade sig gøre. Jeg ved det er svært og det er enormt anstrengende når man gentagende gange skal fortælle hvad hun nu vejer - det er jo ofte det alle spørger om ud over at komme med sammenligninger, som er en rigtig skidt ting i jeres tilfælde. Det kan du ikke bruge til særlig meget.
Det du skal fokusere på er at hun tager på og ikke taber sig. At hun virker glad og udvikler sig som hun skal, at hun smiler, pludrer, begynder at interessere sig for omverdenen, bliver opmærksom på rummet hun er i, omgivelserne osv. Alt sammen signaler på at hun har det godt.
Du skriver at hun har problemer med hård mave og dette spiller naturligvis ind på hendes indtag. Børn som ikke har gang i maven spiser ikke ret meget. Det er derfor rigtig vigtigt at du sørger for at holde hendes mave godt igang. Jeg går ud fra at dette er noget I har drøftet på sygehuset og at hun er i behandling for forstoppelse? Hvis dette ikke virker tilstrækkeligt, så må du justere og give ekstra og jeg tænker også at du skal overveje at supplere hende med lidt kogt ...
... vand med sukker.
Jeg ved godt at dette jo helst ikke skal tage pladsen op for mælken, men nogle gange så hjælper det faktisk og jeres situation er helt speciel. Det at hun f.eks. begynder at ville drikke 50ml kogt vand med sukker og få gang i maven kan begynde at give en mere generel lyst til flasken og måske også lyst til lidt skemad.
I forhold til skemad og vælling, så tænker jeg at du, når du begynder, måske skal forsøge med en rigtig grød, som du så laver lidt tyndere i konsistensen. Vælling er i princippet det samme som en tynd grød. Hvis du tænker at hendes lyst til mælk kan handle om smag, så er det også helt fint at du forsøger med vælling da dette fås med forskellig smag - det handler jo om at give hende noget som hun kan lide. Men da hendes indtag ikke er stort og vælling ikke er et fuldgyldigt produkt, så er det begrænset hvor meget vælling du kan give hende dagligt. Skal hun så også til at have grød ved siden af, så kommer det til at fylde en del. Men du må forsøge dig lidt frem.
Du kan starte med ris, majs, hirse og boghvedegrød og du må gerne komme lidt frugtmos på. Det skal være kogt mos så længe hun ikke er ældre. Det kan være mos af f.eks. æble og pære, men du kan også forsøge med lidt sveskemos. Start med 4-5 tsk. fulde og se hvordan hun regerer på dette. Kør meget langsomt frem og begynd med grøntsagsmos når hun er omkring 5 måneder. Det er vigtigt at du energiberiger hendes skemad med en tsk. fedtstof i hver portion, så hun får det ekstra.
Vær opmærksom på at nogle børn vægrer sig mod at være i favn, når de spiser og at du måske derfor kan have held med at give hende flaske, når hun ligger ved siden af dig i stedet for i dine arme. Nogle børn har brug for meget ro og at man fortrækker til mørkt og køligt værelse, når de skal spise, hvor andre spiser bedre, hvis de f.eks. kan få lov til at ligge og kigge på en uro som hænger over dem imens. Nogen spiser bedst halv siddende, halvt liggende f.eks. i en skråstol. I en situation som jeres er alt tilladt... :o)
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke og hermed også en opfordring til andre bruger om at skrive til Katrine, hvis I har erfaringer som er gode at give videre:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







