Svar: Opdragelse - 18 mdr. - 18 mdr.

---

Kære Lotte

Børn bærer ikke nag og det skal vi forældre heller ikke gøre. Børn er meget loyale overfor deres forældre, de er reelle og de accepterer at få skæld ud og blive irettesat og derefter er det overstået. Derfor er det kun helt naturligt at jeres dreng søger den modsatte forældre når den ene skælder ud og helt naturligt at han meget hurtigt beder om at I skal være gode venner igen og det skal I naturligvis blive.

Jeres dreng er ikke særligt gammel og derfor handler han fortsat meget fysisk og kan ikke med ord gøre så meget andet end at skrige og græde. Han er ikke i stand til at forklare jer hvorfor han gjorde som han gjorde, eller hvor frustrerende det er at I stopper ham i det han så gerne vil og det er naturligt at der opstår konflikter. Konflikter kan ikke undgås og de er en del af livets læring. Det er dog meget vigtigt at komme ud af konflikten på en god måde.

I skriver at I sender ham i skammekrog, som lyder til at være det at I rent fysisk flytter ham hen i hjørnet af stuen. Hmmm... Det kan umiddelbart være okay, afhængigt af situationen. Det vil dog efter min mening ikke være okay at sende jeres dreng på værelset eller i et andet rum, som han ikke kan komme væk fra. Det er vigtigt at skelne lidt imellem tingene. Det er vigtigt at jeres dreng oplever at blive flyttet fra det han er igang med, fordi han er igang med noget han ikke må og det er ikke det samme som sende ham væk - kan I se forskellen? Det er således i orden at tage ham væk fra bordet, hvis han sidder bevidst og smider med maden, fordi han så er færdig med at spise og I har en regel om at når man spiser så smider man ikke med maden. Men det er ikke okay at sende ham væk ud fra "vi kan ikke holde ud at være sammen med dig"...

Netop det verbale eller mangel på samme er en stor faktor, når man taler om opdragelse af børn på 1½-3 år. Det er nødvendigt at I hjælper ham med at sætte ord på de følelser og frustrationer som han har. Det handler om at han skal vide at I forstår ham og accepterer at han har de følelser han har, at I ikke forsøger at lave ham om. Når man bliver sendt væk, så bliver man afvist og får måske opfattelsen af at blive tolket som "hysterisk", som forældre kommer man måske til at sige netop "hold dog op med at være så hysterisk" og det gør faktisk kun det hele værre.

Jo mere man føler sig forstået og lyttet til jo mere rolig bliver man også. Når man er frustrereret så pumper adrenalinen ...

---

---

... rundt i kroppen og hvis man ikke føler sig forstået så pustes der til ilden, bliver man forstået (også selvom man ikke får sin vilje) så klinger adrenalinen af.

I kan også kende det fra jer selv. Hvis vi er vrede eller utilfredse over et eller andet, konfronterer det med vores partner eller vores chef og blive mødt med "så slap dog af, lad være med at være så hysterisk" eller "gå dog hen i hjørnet og stil dig" så ville de fleste af os blive edder rasende, men hvis vi blev mødt med forståelse, hvis vi følte os lyttet til og vores ønske måske blev medtænkt i en situation, så ville vi slappe meget mere af.

Mit bedste råd til jer er derfor at I lytter til jeres dreng. Hvad er det der sker, når han bliver gal og prøv så at sætte ord på for ham. "Du bliver bare så gal lige nu", "er du bare så ked af det" osv. I takt med at han bliver større vil han kunne rette jer - "mig ikke ked, mig sur" og så kan i møde ham der. Det er okay at han bliver sur, når han ikke får sin vilje, måske kunne han engang imellem få et alternativ: "Nej du kan ikke få is nu, men du må få et stykke agurk". Nogle gange kan man også løse tingene ved at stille sig til rådighed, sætte sig ned på gulvet og være til stede rent fysisk. Han må gerne blive både ked af det, sur, vred, gal ligeså vel som han kan være glad, humorfyldt, sjov, smilende osv. og I skal kunne rumme alle hans følelser uden at tage det personligt og uden at ville ændre det. Kald på ham, vis ham at I er der for ham, at han gerne må sidde hos jer osv. så han ikke sendes væk, men accepteres og der er plads til frustration.

---

---

Hvorvidt den der skælder ud også skal være den der trøster, det afhænger helt af situationen. Det synes jeg ikke der skal være faste regler for. Det vil dog altid være en rigtig god idé, hvis den der har skældt ud også kommer til barnet og viser at der ikke bæres nag - at man selvfølgelig bliver gode venner igen og som voksen skal man også kunne sige undskyld. Nogle gange er vores tålmodighed måske ikke så stor som vi kunne ønske fordi vi er trætte, har for travlt osv. og så bliver der meget hurtigt sagt et måske lidt urimeligt Nej! :o)

Nogle gange bliver vi jo også bragt ud i situationer hvor vi har brug for lige at tælle til ti og få en lille pause og i en sådan situation er det naturligvis vigtigt at den anden forælder tager over.

Jeg håber at I kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke med ham fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---