Svar: Putteritualer - 12 mdr.
Kære Majbritt
Det er jo altid lettest at stoppe amningen når mor og barn er enige om det, men i forhold til Mies alder og hendes behov for andet end brystmælk, så lyder det som en udmærket beslutning.
Du har dog ret i at det nok bliver lidt hårdt, for amningen betyder tydeligt meget for Mie og hun vil sandsynligvis have svært ved at forstå hvorfor.
Det vil være rigtig godt, hvis I kan starte om dagen og fjerne amningerne inden lurene der. Det er godt at begynde på det tidspunkt fordi man, som I også selv beskriver har mulighed for at kunne sætte noget andet i stedet (køre en tur med barnevognen osv.) det er straks sværere om aftenen.
Jeg synes I i første omgang skal forsøge om hun kan nøjes med amning inden putningen om aftenen. Det vil være en dejlig måde for hende at falde i søvn på og slutte dagen. Spørgsmålet er bare om hun vil kunne forstå at hun kun får lov på det tidspunkt og ikke på andre tider eller om det vil frustrere hende for meget - hun kan jo ikke klokken... det må komme an på en prøve.
Som alternativ til brystet kan I tilbyde hende en tår lun mælk af en kop, det vil være okay som en overgang. Hun har også brug for en substitut i stedet for brystet, det kan være en bamse, en sutteklud eller lignende som hun er glad for og som hun kan få at putte med i stedet for amningen. Det er praktisk at indføre en substitut fordi hun så også kan have den hos sig, når hun f.eks. skal passes. Er hun sulten, må hun få en banan sammen med sin mælk.
Far kan jo af gode grunde ikke amme og derfor er det nogle gange lettere for ham at putte. Andre gange vil hun føle det meget værre, hvis hun hverken får brystet eller mor og ligesom skal undvære det hele og så er det naturligvis bedst at mor putter. Her ...
... må du så sørge for at tage en lidt stram bluse på, som hun ikke selv kan tage fat i og hive op i...
I dagligdagen kender hun måske allerede til det at noget er 'slut', 'der er ikke mere'. Det kan være en godnathistorie som slutter, det kan være mælkekartonen der er tom osv. Ofte gestikulerer vi med hænderne, slår ud med hænderne og signalerer slut og det samme må du gøre, når hun søger brystet. vise hende at det er slut og så tilbyde et alternativ. Det er vigtigt at du på en gang viser at du godt ved hvad det er hun vil, så hun føler sig forstået, men samtidig holder fast i dit nej og så kan hun få noget andet - mælk eller banan eller hvad det nu kan være.
I må finde ud af om hun bedst vil kunne finde ud af at sove i sin seng, hvis I er i værelset, står og ordner strygetøj eller lignende. Så er I til stede uden at give hende direkte fysisk kontakt. Andre gange vil det være bedst at sidde hos hende, holde hende i hånden, kærtegne hende osv. Atter andre gange at gå til og fra - aldrig være væk i mere end 3 minutter af gangen og altid vende tilbage også selvom hun ikke græder. Simpelthen for at vise hende at I er der og hun er ikke forladt.
For nogle børn, som er meget afhængige af den fysiske kontakt vil det være en god overgang at få lov til at sidde på skøddet i stuen med dynen omkring sig og her drikke en kop mælk. Når hun så er ved at falde i søvn, så flyttes hun til eget værelse, hvor I så betrygger hende i at hun roligt kan sove videre. Stille og roligt kan man så lærer hende at starte i sengen og ikke behøve sidde på skødet først...
Der er ingen faste regler, I må forsøge jer frem og prøve at finde den metode som virker bedst for jer alle tre.
Rigtig meget held og lykke og rigtig god sommer.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











