Annonce

Annonce

Svar: Hvor meget skemad til pige på 5 mdr.?


29. juni 2007

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Tina

Børn som starter med skemaden når de er 4 måneder gamle har behov for en lidt længere overgangsperiode end børn som først starter når de er 6 måneder gamle. Nogle børn vil i 7 måneders alderen fint klare sig med 3 måltider skemad og andre vil have behov for 4. Måske er det derfor for meget for din datter med 3 måltider skemad nu, da hun ikke er mere end 5 måneder gammel. Det afhænger af hvordan hun spiser og hvordan hun virker til at trives.

Hvis hun kan spise 1 dl. grød og mos uden problemer og maven fungerer med det og du ikke oplever at maden tager pladsen op for mælken, så kan det være helt fint at give hende 1 dl 3 gange dagligt. I princippet er det ofte bedre at gøre det sådan i stedet for f.eks. at give 1½ dl x 2, da der så ikke er plads til mælk.

Vær opmærksom på at grød max bør udgøre to af dagens måltider, du kan således skifte lidt imellem grød og grøntsagsmos til frokost.

Fra 6 måneders alderen kan du begynde med mange flere grøntsager og smagsvarianter, men du kan også nu godt forsøge med lidt mere end du har gjort.

Af grøntsager kan du lave mos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash, majs, ærter og lignende milde ting. Det må du gerne give her fra 5 måneders alderen.

Af grød er det fortsat ris, majs, hirse og boghvedegrød du kan forsøge dig med

Og frugt bør fortsat være kogt frugtmos, men det kan jo være mange ting - du kan jo sagtens give både pære og æbelmos, men også mos af forskellige bær kan være rigtig lækkert. Du kan købe friske bær (jordbær og hindbær) og koge til mos eller ud kan købe en pose frosne bær og lave mos af det.

Da din amning forløber fint, så synes jeg umiddelbart at det vil være synd, hvis du begynder at give flaske om aftenen. Du må naturligvis gerne gøre det, hvis du har det godt med det, men du skal vide at du kan risikere at nedsætte din amning yderligere ved at ...


Annonce

... gøre det... Det afhænger altså af hvordan du har det med at amme og hvad du tænker i den forbindelse, hvorlænge du gerne vil amme osv. Jo mere du sætter i stedet for amning (skemad og flaske) jo mindre mælk vil du producere.

Fra 6 måneders alderen siger man normalt at børn rent ernæringsmæssig ikke længere behøver mælk om natten. Da din datter kun er 5 måneder så tænker jeg at det vil være naturligt at hun således fortsat vågner for at få mad om natten. Man kan dog diskutere om den amning som ligger midt nat kl 02/03 efterhånden kan springes over.

I første omgang kan du forsøge at lægge til brystet men gøre amningen kortere og kortere så din datter kun får trøst og ikke mælk. Herefter kan du forsøge at hjælpe hende med at skifte stilling osv. så hun ikke ammes og således springer denne amning over. Far kan evt. tage over midt nat..

Med hensyn til frysning af grøntsager, så må du gerne fryse ned så du har til længere tid. Det kan være meget praktisk. Jeg plejer at anbefale at du laver en ren grøntsagsmos og fryser ned og først ved tilberedningen tilsætter fedtstof og mælk (mme). Det anbefales derudover at grøntsagsmos optøes direkte i gryden.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Når din datter bliver 6 måneder så kan hun begynde at få lidt kød og fisk i grøntsagsmosen. Her er det vigtigt at kød og fisk optøes i køleskab eller i koldt vand. Optøning i varmt vand frarådes på grund af bakterievækst.

Frugtmos kan også fryses ned. Det kan holde sig i køleskabet et par dage. Frugtmos der har været frosset optøs direkte fra fryser i gryde, herved bevares smag og vitaminer bedst.

Spædbarnemad der fryses ned kan holde sig ca 1 måned i fryseren, når temperaturen er på -18 grader. Mad der har været frosset må aldrig fryses igen, men skal kasseres hvis den har været optøet.

Håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o) Og rigtig god sommer.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex

Kravlegård - køb af kravlegård

Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.

En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.

I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)

Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!


Annonce