Svar: Tager ikke på
Kære JoJo
Din egen sundhedsplejerske har set din lille pige og har ud fra dette sagt at hun er helt enig med dig i at lillepigen virker til at trives, hun er glad osv. og derfor tænker jeg at det må være helt okay at vente med introduktionen af skemad til om 3 uger, hvor far er hjemme. Du fortæller også at hun er set på børneafdelingen, hvor de også har vejet hende og mente de hun manglede mad, så havde de forhåbentlig drøftet dette med dig... :o)
Det er vigtigt at hele jeres familie hænger sammen og det er prisværdigt at du kæmper for din amning. Jeg kan godt høre at du har læst rigtig meget og ved hvor vigtigt amning er, men det skal jo ikke være amning for enhver pris. Anbefalingerne om fuld amning til 6 måneder hænger bla. sammen med at retningslinierne følger WHO's retningslinier og her skal man tage hensyn til at der i nogle lande ikke findes rent drikkevand. Det vil således være direkte sundhedsskadeligt at anbefale andet end amning, at skulle lave en flaske mme med urent drikkevand kan for små børn medføre døden.
Heldigvis har vi ikke de problemer i DK og derfor kan vi her tage individuelle hensyn. Nogle børn vil fint kunne klare sig med udelukkende modermælk til de er 6 måneder, men andre børn vil have behov for noget supplerende tidligere. Man må dog tidligst starte med skemad ved 4 måneder og ønsker man at supplere amning med noget før dette, så skal det være modermælkserstatning type 1.
Din datter hører til de børn som ikke skal vente til 6 måneders alderen, men som vil have behov for noget andet lidt før og det skal du have det godt med. Det handler jo om at lytte til hendes behov og tilfredsstille disse og så er det jo uanset om det hedder amning, modermælkserstatning eller skemad. Det handler i sidste ende om at hun skal have mad for at trives, på samme måde som hun også skal ...
... have ble på, bades, leges med og stimuleres. Ingen ting er sort-hvide.
Du fortæller at du har sclerose og derfor naturligt har brug for at slappe af og for at få din søvn. Det er rigtig godt at du husker at tænke på dig selv og det skal du have det godt med. At far således kan tage over en gang imellem med endten en flaske eller lidt skemad er jo kun godt og det er ikke noget der skader jeres datter, tværtimod. Det kan være rigtig gavnligt for dem begge at få lov at have denne fælles ting og det vil være godt for dig at blive aflastet lidt. Stress påvirker jo naturligt også mælkemængden.
Min tanke er altså at du sagtens kan amme og det er helt okay at du bibeholder fuld amning de næste uger indtil far holder ferie. Samtidig tænker jeg dog også, at hvis det viser sig at din datter virker til at have behov for noget supplerende inden, så vil det være helt okay og du skal have det godt med at far så f.eks. giver en flaske som supplement til amning om aftenen, når han er hjemme. Du skal vurdere ud fra hvad du har overskud til og hvad din datter viser behov for.
Børn skal naturligvis tage på og at de øger deres vægt er et udtryk for at de er i trivsel. For at jeres familie kan fungere, så tænker jeg at det vil være okay at du strækker den 3 uger mod at du så forsøger at amme så meget som muligt. En ekstra amning kunne evt. ligge aften, nat eller tidlig morgen.
Det du allerede gør er helt rigtigt for at øge din mælkemængde og det at lægge til hyppigere er hvad der skal til. Din datter er den bedste til at stimulere dig også når du fortæller at du blokerer overfor malkemaskinen ellers er det jo en mulighed at forsøge at malke lidt ud og stimulere imellem to amninger og den udmalkede mælk kan far så evt. give på flaske...
Håber at mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.











