Svar: Vil ikke spise - 10 mdr.
Kære "Madmor"
Det der i første omgang slår mig, når jeg ser jeres dagsplan og indtag af mad er, at dine børn får alt for meget mælk. Mælken fylder simpelthen for meget og du er nødt til at skrue deres mælkeindtag betydeligt ned for at få dem til at spise mere.
Da dine børn få modermælkserstatning, så vil det være relevant med 400ml dagligt og dermed er deres jernbehov dækket, men yderligere skal de ikke have. Jeg kan derfor godt forstå at børnene ikke er sultne om formiddagen, når de har drukket 200-250ml mælk efter også at have spist havregrød og jeg kan også godt forstå at de på samme måde ikke har den store sult og dermed lyst til mad resten af dagen, når de om eftermiddagen drikker samme mængde og igen om aftenen.
Og ja, så kan man sige at du først tilbyder dem flaske efter maden, men den fylder stadigvæk i maven og spørgsmålet er også om børnene er ved at være så bevidste om flaskerne at de bevidst vælger denne fordi det er let, hyggeligt osv. At spise selv kræver trods alt mere energi fra deres side.
Umiddelbart burde 2 flasker dagligt være nok, men da du fortæller at flasken om eftermiddagen er en vigtig del af deres putteritual og vigtigt for roen på det tidspunkt af dagen, så vil jeg foreslå dig at du kun giver 100ml om morgenen, 100ml om eftermiddagen og så de sidste 200ml inden sengetid om aftenen. Altså så de ialt kun når op på 400ml.
Når det er sagt, så er det også meget vigtigt at du ved at børn netop i dine børns alder er meget mere selektive omkring mad end tidligere oplevet hvor alt naturligt kom i munden. Derfor kan du ikke ...
... forvente det største indtag, men du skal naturligvis også tage hensyn til at de ofte er mere trætte sidst på dagen og derfor kan synes det er dejligt, hvis du gider give dem lidt med en ske. Det kunne f.eks. være kartoflerne som du moser med en gaffel og lidt sovs og hjælper dem med at få og frikadellen i stykker spiser de selv.
Jeg synes også det er vigtigt at du giver dem den mad I andre spiser. De kan sagtens spise det samme som jer, hvis I spise almindelig dansk mad og sørg her for at der altid er lidt sovs (det kan f.eks. også være smørsovs) som du kan hælde over maden eller mose maden med og dermed sikre dem lidt ekstra fedt. Ellers er pasta med kødsovs, kartoffelmos med millionbøf osv. fine retter også.
Det er enormt frustrerende at børn i den alder lukker munden for maden fordi vi jo ved hvor vigtigt deres indtag af mad er. Men du kan ikke tvinge dem til at spise og de spiser sandsynligvis ikke mere fordi du står og laver specielle retter. Derfor et tilbud om det som de ser I andre spiser og har de så behov for lidt ekstra fylde bagefter, så vil det være okay at du en gang imellem giver dem en portion grød, frugtgrød med mælk, en banan, et stykke rugbrød eller lignende. Men som hovedregel skal de have det samme som jer.
Jeg ved godt at det er rigtig svært at komme væk fra de flasker, og at du tænker "et eller andet skal de jo have", men det er altså meget vigtigt at mælken ikke udgør for stor en del af deres indtag... :o)
Rigtig meget held og lykke fortsat og hvor har du ret i at intet er så skønt som barnelatter og to børn som klukker er fantastisk:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
Viden om børn:
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







