Svar: Er alt vel?

---

Kære Selmas mor

Først tak for dine pæne ord, - jeg er skam også glad for at jeg har jer forældre, jeg føler mig meget priviligeret sådan at få indblik i alle jer familier:o)

Det er dejligt at høre at Selma har det godt og nu trives i dagplejen. Der er ikke noget at sige til at begyndelsen er lidt hård, der er mange nye ting at skulle forholde sig til og det må vel siges at være et sundhedstegn at hun reagerer på at mor pludselig overlader hende til en helt fremmed, med helt nye rutiner, vaner osv. Vi andre synes ofte også at det er svært at starte et nyt sted, hvis vi ikke kender nogen og ikke ved hvordan reglerne er.... :o)

Heldigvis er det den gode årstid nu, der er ikke helt så mange baktusser at forholde sig til som i efterår og vintermåneder, men ellers er det nok mere reglen end undtagelsen at børn bliver syge når de starter pasning ude blandt andre børn.

Når børn er syge så spiser de sparsomt præcis som vi andre og det vigtigste er generelt at du sørger for at Selma får variation og spiser lidt men tit. Det gør ikke noget at hun ikke spiser det største portioner, bare hun bibeholder lysten til at smage og få mad, det er alfa omega.

Det kan være en god idé at bibeholde sødmælk, hvis du synes hun trænger til lidt ekstra fedtstof, men ellers er det letmælk hun skal have, når hun er et år. Du kan give hende gode fedtstoffer ved at tilbyde hende forskellige slags fisk, det kan både være som pålæg og i aftenmaden. Fisk er jo både makrel og sildepostej ligesåvel som det er laks lavet i ovnen. Der er mange muligheder.

Proteiner er også vigtigt og det får man især via kød og indmad, men også via æg. Du skal ikke give hende æg hver dag, men du må gerne give hende et hårdkogt æg en gang imellem.

Det er flot at hun allerede bevæger sig så meget omkring, det er rigtig dejligt og man ser pludselig sit barn på en helt ny måde når de pludselig er oprejst.

Og ja, Selma burde godt kunne finde ud af det med en gaffel, men måske hun synes det er bedre med fingrene og det er okay. Du må gerne hjælpe hende, give hende maden med gaflen eller skeen og hvis og når hun så viser tegn til selv at ville forsøge så lad hende prøve. Hjælp hende med at sætte maden på gaflen og lad hende så selv føre gaflen til munden.

Udfordringer for et barn på 12 måneder... tja... Børn i den alder har en utrolig stor udforskningstrang og Selma er som du skriver igang hele tiden. Hun øver sig i at bruge sin krop og bliver bedre og ...

---

---

... bedre til det og derfor er det også en god idé at give hende udfordringer for kroppen. Det kan være en stor kasse som man f.eks. kan kravle igennem eller gemme sig i, det kan være en vogn til at gå ved og finmotorisk er det godt med ting som klodser man kan bygge små tårne med, bøtter som man kan stable og putte inden i hinanden.

Hun har også brug for at blive udfordret sprogligt, når hun siger sine små ord, så lyt godt efter og prøv at gentage det du tror hun siger og mener. For hende kan enkelte ord betyde en helt sætning "ma eller mam" kan f.eks. godt betyde at hun er tørstig eller sulten.

Sang og musik er også godt, hun vil elske at danse og vil også else at spille til - det kunne være på f.eks. en tromme eller en rasle, som du måske selv kan lave - tag f.eks. en toiletrulle hvori du kommer nogle ris og så lukker du den i enden med papir og tape.

Vand er altid et hit både indendøre og udenfor - en spand, en skovl og en vandkande kan give god underholdning længe. Naturen er god at gå på opdagelse i, studere en snegl, en regnorm, samle blade og grave i sand eller jord. Det er også dejligt at være med til at bage og mærke dejen imellem fingrene:o)

---

---

Bindingen til dig vil hun jo nok have altid... i mere eller mindre grad, så hvad du helt præcist mener med hvornår hun ikke længere har så stærk en mor-binding er jeg lidt i tvivl om. Jeg synes det er rigtig fint at hun nu er i stand til at sige farvel til dig og samtidig viser hvor glad hun er for at se dig, når du kommer og gerne vil vise dig hvad hun har lavet, dele sin hverdag med dig. Det lyder rigtig fint.

Med hensyn til søvn, så tror jeg mange problemer ville være løst hvis vi alle havde senge som var 4x4 meter. Så kunne vi sove sammen allesammen uden at forstyrre hinanden for meget og det ville være rigtig dejligt.

Jeg synes det er omsorgsfuldt og kærligt at I giver Selma den tryghed hun viser at have behov for i øjeblikket. I kan naturligvis forsøge at putte hende i egen seng igen, hvis hun fylder for meget midt på natten og ellers er alternativet måske en madras på gulvet i soveværelset. Så har hun jer i nærheden og du kan berolige hende med en hånd og din stemme samtidig med at hun så sover for sig selv og du også har bedre plads i sengen...

Bekymringer hører med når man får børn, dem tror jeg desværre aldrig at vi slipper for. Men det lyder som om at Selma har det rigtig godt og udvikler sig i fin retning. Fortsat held og lykke med hende:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---