Brev:
Søvn og mad - 7 mdr.

Kære Helen
Nu har jeg i lang tid været passiv bruger af sin brevkasse, så nu var det på tide at jeg blev meldt ind. Det er jo skønt at kunne få råd og vejledning om de små pus 24 timer i døgnet.
Jeg hedder Signe og har en søn Magnus på 7 måneder. Han vejede 3380 g. da han blev født og var 53 cm. Da han var 6 måneder gammel vejede han 8,4 kg. og var 70 cm lang. Han trives rigtig godt og har nok været rimelig nem. Men ja der er jo altid noget og man synes vel sjældent at ens eget barn er super nemt.
Magnus har fra han var helt lille elsket kropskontakt, og det er derfor meget længe siden, at vi har kunnet ligge ham i sengen inden han sov. I en lang periode skulle han være på armen, det var hårdt da det ku tage et par timer at falde til ro. Nu har han i en periode været nem at ramme om aftenen, så har han fået flaske og er faldet i søvn.
Dette mønster er desværre væk nu, nu er han svær at putte især om aftenen. Han får mælk, pyldrer, vil så slet ikke have mælk, men efter nogle tilbud kan han lige pludselig drikke en masse. Han er meget urolig på armen, så min mand og jeg er blevet enige om at prøve at holde han lidt fast, altså bare at fastholde stillingen, så han kan falde til ro, men det er indimellem svært, da han skal bøvse og nogle gange gylpe.
Problemet er selvfølgelig at han får kørt sig selv op. Så ja jeg ønsker et godt råd i den situation. Han er også svær at få til at falde til ro om dagen, der skal jeg gerne have ham på armen og gå rundt eller lign. en time inden, så han falder til ro, og så vil han også have flaske til at sove på. Klapvognen virker dog som regel hvis man rammer ham rigtigt, så den bruger vi af og til. Det skal lige siges at han aldrig har været god til at blive lagt i barnevognen og klapvognen, han vil sidde op, og så først blive lagt når han sover.
Jeg vil lige skitsere Magnus' rytme så godt jeg kan:
5.00-5.30 Magnus vågner
ca. 6.00 Havregrød og vand
ca. 8.30 Formiddagslur hvor han sover 1½ til 2 timer (nogle gange går han kold allerede ved 7 tiden hvilket resulterer i tre lure på en dag, heldigvis er det lidt tid siden) Her får han jo så ofte noget mælk (flaske)
ca. 11.00 (nogle gange kan det trækkes lidt) Øllebrød og vand(han har endnu ikke spist en hel portion, kun en halv, for han elsker det ikke, tror det er konsistensen, men det går rimeligt.
ca. 13.00 Eftermiddagslur i 1½ til 2 timer, her har flasken næsten altid været et must
ca. 15.00 lidt frugtmos
ca. 17.00 Fuldkornsgrød og vand
ca. 19.30 flaske til natten
Magnus har i en måneds tid ca. sovet ved 19.30 tiden, nemt som beskrevet med en flaske. Han har så nogle ...
... gange fået flaske om natten og er vågnet nogle gange og har mistet sutten. Han har endda præsteret kun at vågne og få sut nogle gange, og har altså sovet uden mælk i 9-10 timer.
Desværre er det jo blevet anderledes. Nu er han rigtig træt allerede ved 18.15 tiden. Men han bruger jo noget tid på at falde til ro. På gode dage tager det 20-25 minutter men det kan godt tage længere tid. Og ja det værste er, at nætterne er blevet urolige. Han skal have sut, mælk, og ja vågner bare ofte og har et par gange været lysvågen. Jeg har et par nætter i træk taget ham ind i vores seng, da jeg ikke orkede at stå hos ham. Hvad kan dette skyldes?
Magnus er en aktiv dreng. Han er ved at forsøge at kravle og han er godt på vej til at kunne krybe. Han er dårlig til at ligge selv. Han gider ikke ligge på ryggen og på maven bliver han hurtig irriteret, men vi øver:-) Han er også i seperationsfasen, så man skal ikke være væk for længe ad gangen. Kan dette have indflydelse på nætterne, det synes jeg, at du har beskrevet til andre?
Angående mad, så har jeg ammet til Magnus var 4 måneder, hvor han begyndte på grød, og så er jeg stoppet helt da han var 6 måneder, da der simpelthen ikke var mere. Han er glad for mad og spiser godt. Jeg er selv ked af, at vi ikke er kommet ordenligt i gang med grøntsagsmosen, men vi havde en periode hvor han havde feber og mellemørebetændelse. Nu synes jeg, at det er svært at nå at lave det, når vi er alene, og da min mand både arbejder dag og aften, så er det ene tidspunkt ikke bedre end det andet. Vi har snakket om at jeg kan koge det mens han sover og så putte lidt modermælk og smør i, når han skal have det, er det muligt.
Han har fået lidt pære, hvor han suttede på den, men som jeg kan se andre også føler, så er jeg dårlig til det med risikoen for at han får det galt i halsen. Hvad er det mildeste at starte med? Jeg holdte den bløde pære, da han desværre ikke selv kunne fordi den var glat. Jeg vil jo rigtig gerne i gang med at han selv leger, men hvad er bedst?
Puha nu har jeg vist kun en ting tilbage, for det er jo lagt det her. I de sidste par dage har Magnus ikke spist ret meget. Lidt indimellem med han har ved flere måltider sagt fra og har bare villet have mælk, hvad kan det skyldes? Han er lidt forkølet men ikke mere end han før har været, så jeg tror ikke det er det, men det tror hans far. Kan der være andre muligheder?
Ja, det var vist den smøre jeg havde nu. Der er bare meget når man først kommer i gang, og nu skulle du jo lige introduceres til ham, jeg lover, at det bliver kortere næste gang. På forhånd tak for hjælpen.
Mange hilsner fra Signe
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder









