Svar: Pludselig svær at putte

---

Kære Dorthe

Der er for mig at se ingen tvivl om at Marcus' natlige uro og vægring mod at falde søvn selv handler om den alder han har. Der er således tale om et trin i hans udvikling og jeg synes det er meget vigtigt at lytte til ham og reagere på hans behov og ikke bare lade ham græde sig ulykkeligt i søvn.

Det er helt normalt at børn i Marcus alder har svært ved at lægge sig til at sove. Han er så bevidst nu at han på den ene side godt begynder at fornemme og give udtryk for behov for underholdning og 'jeg vil også være med til at hygge' og samtidig også har behov for at se jer for at vide at I ikke har forladt ham. Det er derfor en balance imellem at give ham tryghed og ikke give ham underholdning.

Hvis han søger underholdning så vil han ligge og pludre, grine, rejse sig osv. være en rigtig lille charmetrold for at få jer til at blive og hygge med ham. Han vil naturligvis blive ked af det, når I så holder fast i at han skal sove og den frustration skal han jo have lov til at have og den frustration skal man også kunne bære fordi I vil kunne fornemme at det er et spørgsmål om kort tid, så vil han ligesom få 'protesterne' ud via gråd men ...

---

---

... vil så acceptere og lægge sig til at sove.

Hvis det er tryghed han savner så vil han være ulykkelig. Han vil rejse sig, strække armene ud mod dig og du vil af hans kropssprog kunne se at han ikke vil have du går, at du skal blive der, at han har brug for dig. I en periode kan det være at du skal være helt tæt ved ham, sidde der, kærtegne ham, holde ham i hånden så han helt tydeligt fornemmer at du er der for ham og ikke går fra ham. Stille og roligt vil du så kunne være til stede i værelset og vil så kunne gå kortvarigt, fortælle at du kommer igen lige om lidt osv. Han skal altså betrygges i at du er der, også selvom han ikke kan se dig og den tillid giver du ham ved at være til stede, når han viser at det er det, han har behov for.

---

---

Og ja jeg tror godt han kan fornemme at du er lidt træt af at gå hjemme og måske derfor virker lidt afvisende. Prøv derfor at sige til dig selv at han lige nu har brug for den ekstra fysiske kontakt og jo mere du giver ham af det, også om dagen, jo mere vil han stille og roligt lade dig trække dig lidt fordi han ved at du er der for ham:o)

Rigtig meget held og lykke fortsat, håber mine tanker hjælper jer lidt videre:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---