Brev:
Stadig en sød tand

Kære Helen
Tak for dit svar for nogle uger siden omkring Elias (nu næsten 7 mdr.) og hans ”trang til søde sager”. Nogle ting har fungeret godt, mens vi stadig kæmper med andet, og nu har nogle nye spørgsmål meldt sig.
Elias har taget havregrød og øllebrød til sig. Havregrøden får han med hjemmelavet æblemos i og øllebrøden får han med moset banan. Grøntsagsmos er derimod stadig lidt af en kamp. Han har forelsket sig i majsmos. Ærtemos kunne han ikke fordrage, og han nægter stadig at spise kartoffelmos. Andre former for grøntsagsmos vil han for det meste godt smage; dvs. han tager en 3-4 halve teskefulde, og så er det ellers slut. Derefter går det kun, hvis vi blander det op med enten frugtmos eller majsmos. Han får lige nu mad 3 gange om dagen og flaske 5 gange; 2 af gangene er lige efter et måltid.
Dagen ser således ud:
Kl. 6.30-7.30: vågner og får en flaske
8.00-9.00: lægges til sin første lur. Sover lige for tiden ca. halvanden time
Ca. 10.00-10-30: Får grød med frugtmos efterfulgt af en flaske
Ca. 11.30-12.30: lægges til sin anden lur. Svinger alt fra 35 minutter til halvanden time
13.00-14.00: får grød med frugtmos efterfulgt af en flaske
Ca. 15.00: får stadig 3. Lur, men virker som om han har mindre og mindre brug for den. Den er oftest også meget kort.
16.00-16.30: får en flaske
18.00: aftensmad: grøntsagsmos efterfulgt af frugtmos
19.30: får en godnatflaske og bliver puttet. Sover uden afbrydelser til næste morgen
Mine spørgsmål denne gang er følgende:
Hvornår skal vi begynde at trappe flaskerne ned? (han drikker mellem 700-850 ml om dagen. Da han var på ren mælk, drak han mellem 1000 og 1200 ml) Og hvilke flasker er det smartest at tage fra ham først? Jeg havde fået at vide, at man vidste, at man kunne undvære den flaske, når de afviste den, men det gør han aldrig. Nogle gange ...
... drikker han kun 30 ml efter et måltid mad, andre gange kan han drikke 150 ml efter et måltid, så det svinger meget. Hvornår ved jeg, at det er på tide at skære ned på mælken?
Hvornår skal man begynde at introducere mad i små bidder? Han tygger lidt på mosen, men han bryder sig ikke om det, når det bliver for groft, medmindre det er frugt, der jo er blødt og saftigt og hvor det kan glide ned, selvom det kun er most groft.
Aftensmaden kører som sagt ikke rigtig endnu, eller i hvert fald ikke før han får frugt eller majsmos. Hvornår skal vi være ”hårde” og lade ham forstå, at der er den her mad eller ingen? Personligt tror jeg ikke, at det vil få ham til at spise, før han er sat meget ned i mælkerationer. Så interesseret i mad virker han nemlig ikke. (Måltider kan nemt tage en halv time, fordi han lige skal kigge på et billede på væggen eller får øje på katten eller noget tredje)
Og er det en uskik, som vi gør lige nu at blande dagens grøntsagsmos op med majsmos/frugtmos for at få ham til at spise noget mere. Vi starter altid med at give ham den nye grøntsagsmos alene først. Mine tanker lige nu går på, at situationen er en anden, når han begynder at få mad i bidder og spise selv. På det tidspunkt kan man jo ikke kun servere frugt eller majs eller blande alting op med det, men skal vi allerede nu til at være hårde i filten?
Er det i øvrigt en uskik at servere frugt efter aftensmaden, hvis han ikke har spist noget grøntsagsmos? Jeg synes, jeg har læst, at han ikke er gammel nok til at have bagtanker om, at han får frugtmos, hvis han bare venter længe nok, og så gør det vel ikke noget? Og hvornår er børn så gamle, at de kan gennemskue, at de kan vente på frugten?
Hvornår skal vi introducere 4. Måltid? Og har du et forslag til, hvornår det skal ligge i løbet af dagen?
På forhånd tak for hjælpen,
hilsen Maja
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
Viden om børn:
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





