Svar: Spise selv m.m.
Kære Tina
Tillykke med fødselsdagen:o)
Det lyder som en rigtig god idé at stoppe amning nu og det lyder faktisk også som om at du har besluttet dig for at nu skal det være:o)
Du skriver ikke hvor mange gange du ammer, men det lyder som om det fortsat er forholdsvis meget og spørgsmålet er om du vil kunne trappe ned eller om det vil være ekstra synd for din datter. Hun bliver jo forvirret, hvis hun nogle gange får lov og andre gange ikke - hun kender ikke klokken:o) Derfor bliver du sandsynligvis nødt til at beslutte at nu er det stop og så må hun i stedet tilbydes noget andet.
Mælk kan hun få af en kop, det kan også være lunt, hvis hun synes om dette. Hun kan også få vand og er hun sulten, så kan du give hende en banan eller noget andet, som mætter lidt og som samtidig er sundt. Bare ikke bryst.
Det er naturligt at hun protesterer og bliver ked af det. Men hun kender sikkert til at noget er 'slut' fra andre situationer. Det kan være når bogen klappes i, så er historien slut. Det kan være mælkekartonen som er tom osv. Ofte gestikulerer vi med vores hænder og siger 'slut' om tingene og det skal du overføre til brystet, fortælle at det er slut og så tilbyde noget andet i stedet.
Du skal naturligvis kunne rumme at hun bliver ked af det og frustreret - det må hun gerne blive. Trygheden, roen, kærtegnene, nærheden osv. - det hele kan hun få. Mælk, vand, banan osv. kan hun få hvis hun er tørstig eller sulten og det er gode alternativer - hun behøver altså ikke brystet.
Jeg tror du vil undre dig over hvor hurtigt det egentlig går og så har hun glemt det. Brystet som betød så meget og så pludselig er det glemt... mange kvinder har i hvert fald denne oplevelse. Du skal regne med at du vil kunne fornemme en lavere interesse for brystet allerede efter 3 dage, hvis det er en overskuelig tid for dig...
Det at hun bliver mere sulten til måltiderne burde få indflydelse på hendes måde at spise på.. Samtidig så skal der naturligvis også lidt opdragelse ind over. Hun må gerne sidde og øve sig og skal også have lov til at fornemme maden. Men hvis hun bevidst sidder og smider med maden, vælter glasset osv. for at se hvordan du reagerer, så skal du naturligvis reagere ved at fortælle hende at det vil du ikke have. Så er hun færdig med at spise og endten sættes hun ned fra bordet eller også fjernes tallerkenen. Hun er stadig så lille at hun ikke på den måde forstår ...
... konsekvens, men hun forstår og husker bedre hvis der følger en handling med og det er okay at fortælle hende at der er visse regler ved bordet som skal følges.
Der skal altså være en balance imellem at hun skal have lov til at undersøge og prøve sig frem og på den måde udvikle sig og så at du ikke skal hovedrengøre alt omkring hende hver gang hun har spist.
Når man er et år gammel så kan man godt spise med en gaffel og derudover spiser man stadig med fingrene. De fleste børn er omkring 16 måneder gamle inden de selv mestrer at spise med en ske. Gaffel er meget nemmere. Hjælp hende med at komme maden på gaflen og lad hende selv føre den til munden og lad hende også selv forsøge at stikke gaflen i maden. Nogle gange tager børnene også maden på gaflen og så piller de maden af gaflen og putter maden med fingrene ind i munden... der er mange måder at gøre det på i begyndelsen. Det handler bare om at din datter skal lære og finde ud af, hvordan man spiser, lære sig teknikken og hvad tingene bruges til.
At drikke selv kan hun med begge hænder, men du skal ikke fylde for meget i glasset af gangen, da hendes armbevægelser fortsat er ret store. Hun skal bruge begge hænder, når hun løfter glasset og det skal du lære hende og så kan det nogle gange være en fordel at give hende en kop med to håndtag - her må du prøve dig lidt frem.
Hvis grøden bare bliver most rundt, så må du hjælpe hende med skeen, ellers så tænker jeg at det ændrer sig, hvis hun er sulten nok. Alternativ til grød om morgenen er en portion yoghurt eller lignende, og er hun slet ikke til noget med ske, så må du give hende en bolle med smør, ost og måske lidt marmelade... udgangspunktet er det samme som du selv spiser.
Frugt og bær kan også spises med fingrene og det kan hun få både formiddag og eftermiddag.
Børn på 12 måneder er meget selektive og netop derfor er det så utroligt vigtigt at få givet dem så meget forskelligt som muligt inden de når den alder:o) Det bedste du kan gøre er at servere maden adskilt og så må hun tage det hun har lyst til. Det gør ikke noget at det kun er pålæg og majs der glider ned den ene dag, hvis der så bare glider noget andet ned den næste dag eller på et andet tidspunkt i løbet af dagen. Det er vigtigt at du ikke kun fokuserer på hendes indtag i løbet af en dag, men ser på indtaget over en hel uge:o)
Håber at du hermed er hjulpet lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
Viden om børn:
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.