Annonce

Annonce

Svar: Mad plan - 6 mdr.


18. juni 2007

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Emils mor

Ingen spørgsmål er dumme, hvis det var sådan så var der jo ingen idé i at have en brevkasse:o)

De fleste børn vil i 6 måneders alderen have det rigtig fint med 2 måltider skemad dagligt - grød til frokost og grøntsagsmos til aften og så derudover blive ammet.

De fleste børn spiser mellem 1-2 dl. grød og mos og hvis du oplever at Emil kan spise store portioner, så kan det nogle gange være en god idé at give lidt mindre og så give 3 gange om dagen i stedet for to. Ellers er det vigtigt nogle gange ikke bare at fylde ham op med skemad, men at give lidt mindre grød og mos og så fylde ham op med ammemælk bagefter. Hans væskebehov er stadigvæk meget stort og det er vigtigt at han fortsat har plads i maven til mælken, selvom han nu er begyndt med skemad.

I løbet af den næste måneds tid vil du sandsynligvis kunne øge ham til 3 måske 4 måltider - de fleste børn vil omkring 7 måneders alderen spise 3-4 måltider skemad og så amning derudover. Men det kan vi jo tage til den tid:o)

En plan for dagen til en dreng på 6 måneder som bliver ammet kunne se således ud:

Morgen: Amning

Formiddag: Amning og puttes til formiddagslur

Frokost: Grød (ris, majs, hirse, havregrød, øllebrød) evt. med lidt frugtmos på og vand af kop.
Puttes til middagslur, evt. med amning inden, men det kommer an på hvor meget skemad han har spist.

Eftermiddag: Amning

Aften: Grøntsagsmos med kød eller fisk, sidde i høj stol, evt. få en brødskorpe, agurk eller lignende i hånden og prøve at gnaske lidt selv - naturligvis under opsyn

Ammes og puttes til natten

Sen aften: Amning

Nat 24-06: Forsøge at sove uden amning og evt. bare lidt vand

Med hensyn til grøntsager så må du gerne give Emil stort set det hele nu og han vil elske at få noget som smager af noget. Du kan f.eks. lave mos af gulerod, selleri, persillerod og pastinak, - hvis det ikke er noget I spiser så meget af normalt, så kan du evt. købe en pakke 'suppeurter', koge grøntsagerne godt møre, blende dem og fryse det ned i små portioner. Når ...


Annonce

... maden skal bruges, så tø poritonen op, vam den, kom fedstof og mælk i og maden er klar til servering.

Du kan også bruge spinat, grønkål, porrer, rosenkål, rødbede, broccoli, squash, blomkål, m.m og stille og roligt begynde at introducere lidt kogt kød og fisk.

Du skal være opmærksom på at grøntsager som spinat, grønkål, fennikel, selleri og rødbede indeholder nitrat og derfor ikke må gives i store mængder. Derfor anbefales at disse grøntsager kun udgør 1/10 af mosen.

Kød og fisk bør som udgangspunkt være kogt eller lavet i ovn. Han må endnu ikke få stegt mad. Det kan være en fordel i begyndelsen at lave nogle kødboller, som du så kan have liggende i fryseren og tage op efterhånden som de skal bruges.

Hakket kød er lettest at bruge i starten fordi det let moses ud, endten med en gaffel eller igennem en persillehakker eller blender. Hakket kød kan være kylling eller kalkun som er mildt og godt at begynde med, men også svinekød, oksekød, lammekød osv. alt kan bruges - det handler om at variere og lade barnets mad tage udgangspunkt i familiens mad.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Indmad som lever og hjerter kan koges og også bruges og blandes i grøntsagsmosen og det kan også gives blandet i kødboller og dermed indgå i en del af kødfarsen. Indmad har bla. et højt indhold af jern.

Fisk kan også koges i ovnen eller i en gryde og det moses meget let med en gaffel. Du kan give laks, makrel, sild, tun (fra dåse), torsk, rødspætte, torskerogn osv. Alt slags fisk er godt både frisk og frossent - alle eventuelle fiskeben skal naturligvis fjernes.

Selvom du måske ikke spiser så meget fisk så er det vigtigt at du medtænker at din dreng har godt af at få det. Der er mange gode fedtstoffer i fisk, som han ikke kan få andre steder fra.

Husk at i alt hjemmelavet mad tilsættes en tsk fedtstof og det er vigtigt at du veksler imellem typen af fedt. Nogle gange smør, margarine, kærgården osv. og andre gange vegetabilske olier. Igen er variation vigtigt.

Håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce