Svar: Genbrug af udstyr - 17 mdr.
Kære Ellas mor
Tillykke med at I venter nummer 2, det bliver dejligt for jer og dejligt for Ella at hun skal opleve at blive storesøster:o)
Som udgangspunkt kan I genbruge det hele. Det I skal være opmærksom på er den stand som tingene er i. Hvis en madras er gennemtisset flere gange, hvis den er ligget skæv, så den er bulet og ikke længere plan og rar at ligge på, så skal den skiftes. Har den stået ude, så den er jordslået osv. så skal den heller ikke bruges og det samme gælder dyner, tøj osv.
Men hvis tingene er i fin stand, så kan i sagtens genbruge og som I selv skriver, så har Ella jo kun brugt nogle af tingene få måneder og er de opbevaret tørt og i orden, så er det fint at genbruge.
Autostol kan også bruges af flere, naturligvis kommer der ...
... nye modeller, men Ella er kun 1½ år gammel og I vil sagtens kunne bruge det samme. Alternativet kan være at leje en autostol i den periode, hvor det er nødvendigt, men i givet fald vil det jo ofte også være en brugt stol som har været lånt af andre og har I derfor en stol som I har været glade for til Ella og stolen igen er i orden, selerne hele og med støttepuder osv. så er det godt.
Alt skal naturligvis vaskes, både dyner, betræk, sengetøj, tæpper osv. så det er rent til den lille ny. Barnevogn, seng osv. skal også vaskes af og som I selv skriver, så er almindelig vask og vedligehold det, det drejer sig om.
Det er en stor fordel at få nummer to, at meget kan bruges igen:o)
Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, vindruer, popcorn, rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og stykker af rå gulerod har vist sig at udgøre en stor risiko...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire






