Svar: Vil ikke spise - 12 mdr.
Kære Majbritt
Måske er det tiden at du skal stoppe amningen helt? Det kunne godt lyde som om at Mie er blevet så meget mere bevidst om amningen at hun nogle gange foretrækker dette og dermed får mælk som tager pladsen og lysten op for den egentlige mad. Jeg ved jo fra dit tidligere brev at Mie har været og er rigtig glad for brystet:o)
Med den alder Mie har, så tænker jeg at du ikke skal forvente at hun selv siger fra. Det er en beslutning som du skal tage, at nu er det ved at være slut. Det er rigtig godt at du har ammet så længe og i princippet må du også gerne blive ved, men så er det kun en tår dagligt og det er til natten, når hun skal sove fordi det så indgår som en del af hendes putteritual.
Når det er sagt, så tænker jeg også Mie jo har en alder nu, hvor hun ikke længere automatisk putter i munden, hvor hun generelt bliver mere og mere selektiv og samtidig så vokser hun heller ikke så meget mere og har derfor en anden appetit. Det er derfor helt normalt at børn omkring 12 måneders alderen begynder at vise lidt 'kræsenhed'. Du skal så bare holde fast i at hun fortsat tilbydes det samme som I andre spiser og så sørge for ikke at blande for meget af maden sammen, men servere maden adskilt og så kan hun selv vælge til og fra.
Det gør ikke noget at det kun er kød og majs der ryger ned den ene dag, ...
... så er det måske lidt ærter den næste osv. Det er vigtigt at du ser på hendes indtag over flere dage og på den måde sikrer at hun får et varieret indtag. Hvis du kun ser på indtaget over en dag, så kan det hurtigt virke ensidigt.
Derudover så vil det være rigtig godt at du tilbyder hende grøntsager til frokost og du kan også give hende det som før aftensmad omkring kl.17 - når vi står og laver aftensmad, så er børnene tit sultne, men når vi når til spisetid, så er de tit trætte. Det kan derfor være en god idé at tilbyde hende lidt grønt imens du laver maden færdig og det hun så har fået inden, har hun fået og så gør det ikke noget at der så ryger mest kød ned, når I sidder ved bordet.
Prøv at købe forskellige brødtyper, så hun også får forskellige fibre af den vej. Selvom hendes tarmsystem fortsat ikke kan klare hele kerner, så kan du sagtens få forskelligt fiberholdigt brød. Prøv også at bage nogle boller og se om ikke det vil gøre lykke.
Lad være med at give hende for meget opmærksomhed, hun er så gammel nu at hun godt ved at det gør noget ved dig, når hun skubber tallerkenen væk. Så stil en tallerken med lidt valgmuligheder og giv hende så ro til at spise det hun vil. Det er vigtigt at det ikke er hendes indtag som kommer i centrum:o)
Håber mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.











