Annonce

Annonce

Svar: Smålure + vågner tidligt


14. juni 2007

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære forældre (zombier)

Jeg kan godt forstå at I er trætte hjemme hos jer:o)

Når man ser på planen for dagen, så ser det faktisk nogenlunde fornuftigt ud. Hvis vi siger at dagen egentlig begynder kl. 7.30, så lyder det faktisk okay alderssvarende med en lur på ca 45 minutter om formiddagen. Nogle børn sover ganske rigtigt lidt længere, men andre gør faktisk ikke.

Jeg kunne dog godt tænke mig at hun blev puttet en anelse senere om formiddagen, hvis I kunne strække det lidt og I kan overveje om I skal ind og give hende en portion grød inden hun puttes til formiddagsluren så hun både får grød og bryst og så puttes efterfølgende.

Jeg kan ikke ud af jeres plan se hvad tid hun sover og hvor længe hun sover middagslur - I skriver mellem 11-13 og dette lyder også relevant. Igen tænker jeg at I måske her atter skal tilbyde hende grød + amning inden eller har I overvejet en flaske. Den mulighed er jo også tilstede - også om aftenen.

Nu er det jo første gang I skriver til mig og derfor ved jeg ikke hvordan jeres tanker er i forhold til flaskegivning. Jeg ved heller ikke hvordan du oplever din mælkemængde om du føler at du har masser til hende og om amningen bare kører rigtig godt. I givet fald behøver du jo ikke tænke i flaske.

Ser man på planen hen over dagen, så sover jeres datter 3 lure (formiddag, middag og eftermiddag) hvilket er helt alderssvarende. Først omkring 6 måneders alderen begynder nogle børn at kunne nøjes med to lure. Gennemsnitlig sover de fleste børn på 5 måneder måske 4 timer i løbet af dagen og 10-11 timer om natten (afbrudt af mad), så de sammenlagt sover 14-15 timer. Jeres datter sover måske kun 3 x 45 minutter, det svarer til ca 2½ time i løbet af dagen og om natten sover hun så fra 19-04.30 (9½ time) + fra 6.00-07.30 (1½) altså 11 timer - ialt 13½ time. Det er altså lidt under gennemsnittet men måske er det okay...

Pas derfor på ikke at forvente for meget af hende, for I skuffer jer selv. Det kan nogle gange hjælpe at prøve at acceptere at hun bare powernapper 3 gange i løbet af dagen, men hun indhenter det forsømte om natten...

Det vi så lige skal have med her er, at hun jo vågner om natten og det er her jeg tænker at en flaske måske kunne komme ind i billedet. Har I nogensinde prøvet at give hende en flaske? Og vil hun tage imod det? Man ved at modermælkserstatning mætter mere end modermælk og at børn som får flaske derfor spiser mindre hyppigt end børn som ammes.

En plan for dagen kunne se således ud:

Morgen 7.30: Bryst

Formiddag 9.00: Grød evt. med lidt frugtmos, vand af kop. Tilbydes brystet efterfølgende og ...


Annonce

... puttes til lur ca 9.30. Sover ca 45 minutter og sover hun mere så er det jo kun dejligt, gør hun ikke så er det så sådan det er.

Frokost 11.30-12.00: Grøntsagsmos eller grød og vand af kop.

Ammes og puttes i barnevogn ca kl. 12.30-13

Eftermiddag ca kl 15: Ammes

Sen eftermiddag 16.00-16.30.00: Evt. endnu en amning og powernapper igen

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos og vand af kop.

19-20: Aftenritual med bad, dæmpet lys, stille musik, bryst til natten og sover


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Sen aften 23-24: Ammes eller I kunne forsøge med en flaske her, jeg tænker at hun kan spise den mere eller mindre i søvne og derved blive fyldt op i maven, så opvågningen kl. 01-02 kan springes over. Far kan jo også give flasken her, så mor har mulighed for at få sovet lidt længere, hvis du går tidligt i seng...

Nat 24-06: De fleste børn skal være 6 måneder før de ikke behøver mælk her og kan tilbydes vand i stedet. Sådan som I beskriver jeres datter så tænker jeg om ikke kun vil kunne det, hvis hun bliver fyldt op i løbet af dagen som ovenfor beskrevet.

Jeg ved godt at 3 måltider skemad kan lyde af meget, men det er med udgangspunkt i at hun ikke skal have store portioner. Det er bedre at hun kun spiser 3/4 dl. 2 gange dagligt end 1½ dl. 1 gang dagligt, da den mindre mængde giver plads til mælken ved siden af. Jeg tænker derfor at hvis du ud over at give skemad også kan få hende fyldt op med mælk, så brude det ikke være nødvendigt for hende at melde sig om natten for at blive tanket op...

Så for at svare på jeres spørgsmål, så tænker jeg at I måske ikke skal forvente særlig lang søvn i løbet af dagen, men acceptere den mængde søvn hun tager netop fordi hun faktisk sover okay hele aftenen og natten.

Hendes opvågninger tidlig morgen kan afhjælpes med måske en flaske sen aften og ved at du sørger for at fylde hende godt med mælk i løbet af dagen. Derudover kan i også overveje at købe et mørklægningsgardin - det kan faktisk godt give en time ekstra, så hun ikke står op sammen med solen og fuglene:o)

Vanebetinget afbrudt søvn ser man oftest først omkring 8 måneders alderen og det handler ofte mere om at barnet er vænnet til at skulle have sutten i munden hele tiden, med det resultat at barnet så vågner hver gang sutten tabes. Og det er jo ikke det, der er tale om hos jer.

Jeres datter ligger aldersmæssigt lige på grænsen til ikke at behøve mælk midt nat, men hun vil i lang tid have behov for mælk sen aften kl. 23-24 og tidlig morgen kl. 05-06, hvor hun så vil kunne sove lidt videre.

Håber at mit svar hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke med det hele fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Psykisk udvikling børn

Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.

Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.

I en...

Læs mere i Babylex

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce