Svar: Min søn slår og bider
Kære Emils mor
Det er min erfaring at der især er to grunde til at børn bider og slår og det hænger sammen med kommunikation.
En stor del af Emils sprog er stadig non-verbalt. Han er vant til at du har tolket hans signaler 'nå, er du træt nu, så skal mor putte dig'. Han er derfor vant til at hans mimik bliver forstået, og det bruger han stadig. Det er derfor meget fint at du hjælper ham til at forstå at han f.eks. skal ae dig i stedet for at slå dig.
En vrede over at føle sig udenfor (jeg vil også være med), eller frustrationen over ikke at blive forstået kan gøre at barnet slår. Det er derfor altid vigtigt at du lytter til, hvad det er Emil vil fortælle dig, når han slår.
Samtidig så er det dog også mit helt klare indtryk at nogle børn slår og/eller bider som en kærlighedserklæring. Grænsen til at det bliver for voldsomt er ikke stor. Han er igang med at øve sig motorisk og selvom han nu er 2 år, så er hans motorisk stadig ikke god nok til altid at kunne kærtegne og så bliver kærtegnet mere til et slag.
Når børn bider, så kan det på samme måde være en kærlighedserklæring 'jeg elsker dig så højt at jeg kunne spise dig'. Det er igen en form for kærtegn, som kammer over og han mener ikke noget ondt med det, faktisk lige modsat:o) Jeg tror faktisk også at det er derfor det ...
... går lidt mere ud over dig end alle andre.
Det er en fase som børn kommer igennem og efterhånden som Emil får mere og mere sprog vil han også ændre adfærd. Når han bider eller slår er det vigtigt at du meget bestemt siger Nej! eller AV! og sætter ham fra dig, så han forstår at det er forkert. Det betyder ikke at han ikke vil gøre det igen et par timer efter, for han husker ikke så længe; men så må du gentage processen og efterhånden vil han lære, at det er forkert. Når der følger en handling med det verbale sprog, altså at du både siger nej og flytter ham fra dig, så hjælper det ham til at huske det bedre.
Uanset hvad grunden er, så skal han selvfølgelig altid have at vide at han ikke må. Og det er rigtig godt at du forklarer ham at du bliver vred og det gør ondt osv. Det er super godt også at hjælpe med at sætte ord på det han gør ved dig. Men du er nødt til at flytte ham også, så han med din kropsmimik forstår at her gik han over stregen. Når du siger "mor bliver sur" og prøver at se meget sur og streng ud... ja så ser du sikkert også lidt sjov ud og derfor kan du ikke forhindre ham i at smile lidt og ikke helt forstå at du mener det alvorligt. Men sætter du ham fra dig, så forstår han det bedre:o)
Håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









