Svar: Fiskeolie
Kære Rikke
Jeg har prøvet at undersøge lidt omkring fiskeolie og indtag i forhold til gravide, men det er svært at finde særlig meget materiale. Jeg tænker dog at hvis nogen producenter af fiskeolie eller andre fagpersoner har noget materiale, dokumentation eller lignende og læser dette her, så er de velkommen til at henvende sig og så kan vi alle blive lidt klogere:o)
Fiskeolie kan så vidt jeg kan finde ud af, anvendes både under graviditet og amning. Man kan dog tilsyneladende ikke bare spise løs og da man ved at indholdet af A vitamin er meget højt og for meget A vitamin kan skade fosteret. Jeg kan dog ikke umiddelbart finde en grænse for indtag og derfor er det noget man normalt bør diskutere med sin læge.
Det er også mit indtryk at der findes flere forskellige fiskeolie produkter på markedet og at man skal se sig godt for. Nogle frarådes og andre synes at være okay i forbindelse med graviditet og amning... jeg kender desværre ikke præcis det præparat du har i hånden, men der står forhåbentlig en producent på glasset som du kan kontakte via mail... i givet fald vil jeg meget gerne høre hvad du får at vide:o)
Jeg håber at dette hjælper dig lidt videre, trods alt. Og jeg håber at du i øvrigt har det godt:o)
TILBAGEMELDING:
Rikke har henvendt sig til producenten af Biosym og fået følgende tilbagemelding:
Hej Rikke
Tak for din henvendelse.
Det er helt rigtigt, at gravide skal være opmærksom på ikke at få for meget A-vitamin, og i den forbindelse med indtag af EPA-GLA+, behøver du ikke at være nervøs, da EPA-GLA+ ikke indeholder hverken A- eller D-vitamin. A- og D-vitamin finders derimod i levertran, som derfor kan være uhensigtsmæssig at indtage i forbindelse med graviditet.
EPA-GLA+ er et særligt kombinationspræparat, som har et unikt indhold af de gavnlige omega-3 og omega-6 fedtsyrer i deres højeste form d.v.s. i den form hvori de optages bedst af kroppen, og dermed har en effekt. EPA-GLA+ indeholder desuden Omega-9 fedtsyrer og Lecithin fra garanteret GMO-fri soyaolie. EPA (eicosapentaensyre) stammer fra fiskeolien og GLA er koldpresset, ikke-raffineret, ...
... filtreret olie, som kommer fra planten lægehjulkrone. Det er det eneste fedtsyrepræparat på markedet med dokumenteret effekt på indlæringsevnen, huden, kredsløbet, øjnene samt blodets samlede fedtstofbalance, og mange andre vitale virkninger vil kunne tilføjes listen i de kommende år - så både under graviditeten og amningen er det særdeles værdifuldt at indtage fedtsyrerne. Det giver et solidt og sundt fundament for barnets opvækst.
Det er meget vigtigt for os, at kvaliteten er så optimal som overhovedet muligt, og derfor er EPA-GLA+ testet og renset for dioxiner, PCB´er og tungmetaller.
Du kan roligt indtage 2 – 4 stk. EPA-GLA+ dagligt fordelt over dagen.
Teksten på bøtte ”bør anvendes til gravide efter aftale med læge eller sundhedsplejerske...” er en pligttekst, som lovgivningen kræver, at der skal stå. Det er en tekst du vil se på mange forskellige tilskud.
Du er velkommen til at besøge vores webside www.epa-gla.dk , hvor der findes mange flere oplysninger om EPA-GLA+.
Med hensyn til A-vitamin, så er det også en god ting at vide, at der er forskel på i hvilken form man får A-vitamin – om det er i den animalske form eller i den vegetabilske form. A-vitamin i den animalske form hedder retinol, og i vegetabilsk form hedder den beta-caroten. Det er A-vitamin som retinol man skal være opmærksom på ikke at få for meget af i forbindelse med graviditet. En undersøgelse beskrevet i ”New England Journal of Medicine” konkluderer, at gravide kvinder som indtager høje dosis af retinol kan risikere børn med fødselsdefekter. Beta-caroten forårsager ikke fødselsdefekter på et ufødt barn. Beta-caroten er forstadie til A-vitamin og omdannes kun til A-vitamin efter kroppens behov, så gulerødder, tomater, kål, spinat og broccoli m.fl. er sikre kilder til A-vitamin.
Håber det besvarer dit spørgsmål, ellers er du velkommet til at kontakte mig igen.
Mange hilsener
Flemming B. R. Nielsen
Biosym A/S
Jeg har valgt at lægge denne tilbagemelding på siden - ikke for at give reklame for dette produkt, men fordi mange gravide spørger til fiskeolie og her er så en brugbar forklaring.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






