Annonce

Annonce

Svar: Døgnrytme - 6 mdr.


8. juni 2007

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Bettina

Da Isabella nu er ½ år og har været igang med skemaden siden 4 måneders alderen, så tænker jeg at du for det første skal begynde at give hende mad igennem dagen som mætter hende lidt mere.

Jeg tænker at du måske skulle over 3 måltider skemad dagligt og meget gerne at du begynder at tilbyde hende mere familiemad. Hun må meget gerne få havregrød, dette kan hun f.eks. få om morgenen eller formiddagen, som du nu tænker det kan passe ind i forhold til formiddagslur. Jeg tænker at hun måske vil have glæde af at få havregrød før formiddagslur.

Til frokost vil jeg så anbefale at du begynder at give mere grøntsagsmos og det samme om aftenen. Det er en god idé at du nu begynder at give hende lidt kogt kød og fisk i grøntsagsmosen og du må meget gerne begynde at give hende alle slags grøntsager så hun også får mad, der smager af lidt mere. Udgangspunktet skal være de grøntsager I selv spiser om aftenen, og hvis I ikke spiser særlig meget grønt, så er det fortsat vigtigt at du køber det til hende.

Hun kan f.eks. få mos lavet af: Kål - savoykål, grønkål, rosenkål mv., ærter, majs, grønne bønner, porrer, tomat uden skræl, avokado, squash, selleri, spinat, persillerod, pastinak osv.

I spinat, selleri, fennikel og rødbede er nitrat. Det betyder at netop disse 4 grøntsager ikke bør udgøre mere end 1/10 af retten eller gives hver 14 dag. Det skal ikke afholde dig fra at bruge dem engang imellem, netop fordi det smager og det vil hun helt sikkert kunne lide.

Kartofler kan hun også få og du må også gerne bruge lidt krydderier og give lidt sovs på, det skal bare være lavet på sødmælk. Det er også med til at give god smag.

Da hun får flaske er det udmærket at give lidt vælling til natten, men ellers tænker jeg at det er indtaget i løbet af dagen du skal tænke og ikke så meget i at proppe hende inden nat. Alt for meget mad om aftenen giver uro i maven fordi tarmsystemet arbejder på højtryk med at nedbryde det og det kan faktisk nogle gange give en mere urolig søvn. Så mere mad om dagen og mere familiemad vil være en god idé.

Nutramigen findes også i en 2'er og det kan ...


Annonce

... godt være at den mætter lidt mere. Jeg mener at den kan gives fra 4 måneder. Umiddelbart så tænker jeg dog at det er fint at bibeholde 1'eren og så derudover supplere med mere rigtig mad.

Du skriver at du har astma og allergi - har du mælkeallergi? Jeg spørger fordi du skriver at du fortsat får tilskud til Nutramigenen trods det at din datter nu er 6 måneder...? Har du fornemmelse af at hun har allergi?

Det lyder umiddelbart som om at hun er ved at ændre lidt på sit søvnmønster og det lyder meget fint med de to lure dagligt i forhold til hendes alder. Hvis hun nogle dage har brug for at powernappe lidt mere så er det naturligvis okay, det fleksibilitet må der være. Det hænger naturligt også sammen med at I måske skal handle, i mødregruppe eller har andre aktiviteter som nogle dage forstyrrer hendes søvn.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og kan måske sove lidt videre herefter
Morgen 08: Havregrød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop
Puttes til formiddagslur ca 9.30 evt. med flaske og sover her 1-1½ time
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød/fisk, vand af kop
Puttes til middagslur med en flaske ca kl 13 og sover her et par timer
Eftermiddag 16: Flaske
Aften 18: Grøntsagsmos med lidt kød/fisk, må også gerne sidde i høj stol ved bordet og få lidt brødskorper og lignende at sidde med. Vand af kop.
Puttes til natten med en flaske vælling ca kl. 20
Sen aften 23-24: Flaske

Hvis du nogle gange tænker at hun spiser for lidt fordi hun endnu ikke er så glad for grøntsagsmos, så må du naturligvis gerne supplere med en portion risgrød som hun tilsyneladende elsker - det er helt okay. Det er jo også vigtigt at bibeholde hende lyst og interesse for maden:o)

Det er en rigtig god idé at du nu, med den alder Isabella har, forsøger at skabe en lidt fast rytme for dagen og du må således godt forsøge at trække hende lidt, holde hende lidt vågen osv. så hun bliver puttet til lidt mere fast tid, så dagen får en bedre rytme for jer alle.

Håber at ovenstående vil guide dig lidt videre og give en idé om hvordan en dag kunne forløbe. Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kravlegård - køb af kravlegård

Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.

En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.

I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...

Læs mere i Babylex

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annonce