Annonce

Annonce

Svar: Rugbrødshapser


6. juni 2007

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Dorthe

Det er ofte en god idé at introducere lidt øllebrød først, så barnet vender sig til rugbrødssmagen som jo er lidt anderledes end den mad barnet ellers har spist.

Derudover så anbefales det at man begynder at mose grøntsager og lignende med en gaffel, så maden ikke længere er fint blendet men giver lidt konsistens og vender barnet til at skulle arbejde lidt mere med føden og herefter kan man så begynde med lidt rugbrødshapsere.

De fleste børn vil være parate til rugbrødshapsere omkring 8 måneder, her kan man også begynde med lidt godt kogte pastaskrue og lidt mere familiemad i stykker - f.eks. indmaden af en frikadelle osv.

Nogle børn er rigtig gode til at tygge og mestrer det meget hurtigt og andre børn skal have længere tid til det. Ofte kan det at servere den lidt grovere mos til barnet give en idé om hvorvidt barnet er mundmotorisk parat eller vil få maden galt i halsen.

Fra dine tidligere breve ved jeg at du allerede har givet hende meget af jeres mad blendet så hun er vandt til at få mad som smager af noget og får familiemad og jeg tænker derfor at det må komme an på en prøve med lidt rugbrødshapsere.

Det er meget vigtigt at du ikke overgår helt til det, hun skal stadig have sin grøntsagsmos ved siden af, så du skal tænke i at hun skal have både og - altså både mos som mætter hende og sikrer hendes ...


Annonce

... energibehov (især fordi hun jo nok stadig er lidt småtspisende) og så får hun rugbrødshapserne til at øve sig på, som lidt ekstra guf:o)

Brug smørbart pålæg i begyndelsen, det kan være sildepostej, tunpostej, makrel, grøntsagsmos kan bruges - du kan lave det selv f.eks. avokadomos eller ærte og broccolimos, og skal det være lidt sødt kan du også bruge frugtmos. Vælg rugbrød uden kerner, f.eks. bondebrød.

Hapserne skal være meget små, så du er sikker på at hun ikke får dem galt i halsen. Du må forsøge dig lidt frem. Nogle børn har brug for at få så små hapsere at det nærmest mere er krummer, så kører de dem rundt i munden og det går fint. Andre børn har behov for noget større hapsere for at få fornemmelsen af at tygge for ellers får de 'krummen' i halsen... igen er børn så forskellige.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

I starten synes jeg du skal give dem med fingrende, da en gaffel godt kan stikke lidt:o) Når hun så bliver ældre og kan klare lidt større stykker, så kan du begynde at bruge gaflen. Lad hende også selv forsøge sig, det må hun meget gerne:o)

Tænder er ikke noget problem, hun kan sagtens tygge uden tænder. Det handler mere om at være mundmotorisk parat og så handler det om at indtaget af gluten fortsat ikke skal være for højt, når man kun er 7 måneder gammel:o)

Håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce