Svar: Mor og far finder sammen igen
Kære Lene
Det er dejligt at du og din drengs far har fundet ud af at give det hele en ny chance. Jeg ved fra dine tidligere breve at jeres søn har en rigtig god kontakt til sin far, at de to har en tilknytning og er vant til at være sammen, selvom det er på lånt tid:o) Det er jo rigtig godt, nu hvor I flytter sammen.
Det er korrekt at jeres dreng vil opleve at din nuværende kæreste og hans to børn pludselig er ude af hans liv. Han er dog så lille at jeg ikke tror han vil stille spørgsmålstegn ved det, som du selv skriver, så spørger han aldrig efter børnene når de ikke er der. Det er nok mere dem der i kraft af en alder på 4-6 år synes det er underligt pludselig ikke længere at have en lillebror...
Men sådan er det nogle gange her i livet. Vi møder nogle mennesker på vores vej, vi lærer dem at kende, de bliver en del af vores liv, men så bevæger vi os videre og de bliver en del af vores historie og ikke noget som på den måde direkte følger med. Jeg tror det er vigtigt ikke at skamme sig over det, men forsøge at acceptere at sådan er det og også være ærlig omkring det. Du vil jo ikke kunne have kontakt til de børn eller deres far, men det betyder ikke at du ikke kan hilse på dem, hvis du møder dem.
Måske vil du møde dem engang, når din dreng er blevet stor og han vil spørge "hvem er det?" Alt efter hans alder, så kan du jo godt være ærlig og fortæller at det var nogen I boede sammen med engang da han var helt ...
... lille... Den historie man har med sig, følger med og skal ikke bare fortrænges. Men den skal heller ikke fylde for meget i hverdagen, hvis du forstår hvad jeg mener.
Jeres dreng vil vokse op med sin mor og far og det vil være vigtigt for ham. I skal naturligvis være sikre på hvad I gør, måske vil det være godt at I fik nogle samtaler med en psykolog eller familieterapeut i den forbindelse? Jeres søn har ikke brug for miste jer igen - han bliver ældre og dermed mere og mere bevidst.
Som jeg skrev, så lyder det både ud fra det brev du sender i dag og dine tidligere breve meget som om at du og din drengs far har det godt sammen og at jeres dreng er fint tilknyttet jer begge. Jeg tror derfor ikke det vil være svært for ham, tværtimod, hvis han fornemmer at I har det godt, er glade for hinanden og der er ro omkring ham, ro i hans liv, så vil han få det godt.
Som det har været i det forløbne år, så har der været flere personer inde over, nogle dage en familie, andre dage 'en anden familie' og samtidig fortæller du også at du og din kæreste i dette år har skændtes en del - det lyder altså ikke som om det har været helt så dejligt, som man kunne håbe:o)
Jeg tænker derfor at du skal gå ind i forholdet til din drengs far med oprejst pande og troen på at I to nok skal klare det. At I sammen finder ud af det og at det vil være godt for jeres dreng.
Rigtig meget held og lykke med det hele og stort knus herfra - og glædelig fars dag:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.









