Svar: Mad igen
Kære Anne
Det er dejligt at høre at I har det godt hjemme hos jer. Jeg tror dog du har fuldstændig ret i at din dreng godt kan mærke at du gerne vil have ham til at spise og et eller andet sted må han jo også meget gerne vide det, man skal bare passe på at han ikke på en uhensigtsmæssig måde bliver centrum for middagsbordet.
Jeg tænker derudover at jeg naturligvis godt kan forstå at du ammer din dreng, når han afviser maden efter 4-6 mundfulde, men når du gør det, så føler han heller ikke sult og du øger din mælkemængde så han på meget kort tid er i stand til at få en ret stor mængde hos dig. Hvis han ikke er sulten, så afviser han nok også hyppigere maden og også at sidde i sin høje stol. Hvis han ikke er tilstrækkelig sulten, så vil han jo ikke sidde der - han forbinder jo stolen med at skulle spise.
Og jeg synes faktisk det er vigtigt at han forbinder stolen med dette. At han ved at når man sidder der, så skal man spise. Personligt synes jeg derfor det er uhensigtsmæssigt at give ham mad på gulvet, når han sidder og leger.
Det er rigtig godt at du har prøvet at give ham små stykker brød og lidt pære og banan. Prøv også at lade ham selv spise, lad ham selv øve sig i at tage maden op med hænderne og putte i munden. Det kan både være godt kogte pastaskruer, det kan være kogte ærter og majs, det kan også være bær af forskellige slags - f.eks. hindbær er både bløde og søde. En appelsinbåd kan være dejlig at sidde med eller et stykke melon. 
Jeg tænker at hvis du kan give ham lidt af den søde frugt og han sidder i sin høje stol med noget af det i hånden selv og forbinder det at sidde i stolen med at kunne selv og få ...
...  noget som er lidt lækkert, så vil han måske også have en anden forventning til stolen. Samtidig er du så nødt til at stoppe med at amme ham - han er en fin dreng, han dør altså ikke af sult...:o) og det er vigtigt at du igen får trappet amningerne yderligere ned selvom det er svært.
Lad ham også få lidt pauser fra den høje stol og lad ham sidde på skødet hos jer, smage lidt fra jeres tallerken. Han må jo få alt, kød, fisk, ris, pasta, sovs, grøntsager, hårdkogte æg osv. Giv ham hvad han har lyst til - det er ikke usædvanligt at børn pludselig spiser, når de får lov til at få fra forældrenes tallerken - det er pludselig meget mere interessant, så lad ham også det.
Du skal ikke blive ved med at give ham mad. Hold dig til de faste tider, så han tilbydes morgenmad, frokost og aftensmad og derimellem så får lidt frugt eller lignende som mellemmåltider. Er han tørstig kan han få vand, men derudover skal han ikke have mad hele tiden. Det er vigtigt at han også lærer fornemmelsen af hvad det vil sige at være sulten og hvordan det føles at være mæt.
Tilsidst vil jeg lige sige at det hører alderen til at lukke munden for skeen, så du skal ikke fortvivle. Gør det ikke til en kamp, afviser han maden og det fra din tallerken ikke virker tiltrækkende, så sæt ham ned og han er færdig med at spise. Måske kommer han og vil så gerne have lidt mere og det er okay, så kan han placeres i stolen igen (når I fortsat sidder ved bordet) men ellers så får han en tår vand og så bliver han tilbudt mad igen lidt senere, hvor han jo så burde være sulten og have lyst til at spise.
Der er jo også lidt opdragelse i det:o) Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse. 
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
 
			







