Svar: High Need

---

Hej med dig

Jeg er helt enig med dig i at man naturligvis ikke skal påklistre børn diagnoser, men et eller andet sted så ved vi jo også at det at få en diagnose hjælper en til at handle. Uvished er svært, hvad skal man gribe og gøre i, man får hurtigt følelsen af ikke at kunne slå til, ikke at være en god nok mor osv. Men det at få at vide at ens barn hører til 'en kategori af børn' som f.eks. High Need babies - det gør at man kan handle. Man føler sig ikke alene om problemerne og vi kan rent faktisk gøre noget og det er meget vigtigt.

Nogle gange vil man naturligvis stå i situationer, hvor intet hjælper, men hvis man så har en idé om hvad der sker, hvad det handler om, så kan man også lettere møde barnet og være til stede der hvor barnet er. Det er meget lettere at rumme barnets gråd og frustration hvis man fornemmer at der er tale om træthed og overstimulation, så er det okay.

Hvor meget man skal sige til omgivelserne.. det er en vurderingssag, man skal nok overveje, hvem man siger det til, hvordan og i hvilken situation...

Det er mit indtryk at det er begrænset hvad er er skrevet på dansk omkring begrebet "high need babies". Men du kan godt finde litteratur som beskriver de lidt mere følsomme børn og vigtigheden i at give børn nærhed, tæthed og finde en balance imellem ikke at overstimulere eller understimulere osv.

Grethe Kragh-Müller har skrevet lidt omkring dette emne, så hende kan du søge på. Der er også den nye bog "Trygge børn" af Jorunn Hansson og Christina Oscarsson - den beskriver ikke emnet high need, men er alligevel en dejlig bog, som giver lov til at gøre som man fornemmer er bedst i hjertet:o)

Der er rigtig mange gode bøger, desværre har jeg ikke læst dem alle så derfor er det svært at ...

---

---

... sige du skal læse lige præcis den og den. Men hvis andre brugere af siden som læser med har en rigtig god bog at anbefale, så giver jeg gerne opfordringen videre.

Jeres dreng har en alder nu, hvor han også er i separationsfasen. Det betyder at han har rigtig meget behov for at kunne se jer for at vide at I er der. Han forstår simpelthen ikke at I er i stuen inde ved siden af og når han ikke kan se jer, så føler han sig utryg. Det at han er i separationsfasen kommer ofte sammen med at barnet rent motorisk også forsøger at komme videre ud i verden. Fra at sidde på skødet, sidder barnet ved mors fødder, sidder for sig selv på gulvet lidt væk og begynder at krybe og kravle og selv bevæge sig ud i verden. Kigger tilbage, sikrer sig at mor stadig er der, evt. hen og få en knuser, tankes lidt op og tør så gå videre ud i verden.

---

---

I denne fase er det derfor vigtigt at man er tilstede og er synlig for barnet. I takt med at han lærer at kravle og gå vil han kunne bevæge sig mod jer, vil kunne komme når I kalder osv. men lige nu har han brug for at kunne se jer.

Nogle gange vil det derfor være bedst at man sidder hos barnet. Måske sidder og holder lidt i hånd, evt. putter ham på maven og stryger ham hen over ryggen med rolige bevægelser, synger en sang eller lignend og han falder til ro. Andre gange vil det at man er der gøre at han ikke kan finde roen men tror det er underholdning og her kan det være en god idé at gå lidt for så at komme tilbage, betrygge i at han roligt kan lægge sig til at sove og gå igen. Aldrig være væk i mere end 3 minutter - heller ikke selvom han ikke græder. Han skal lære at I er der for ham også selvom han ikke kan se jer.

Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke med ham.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---