Svar: Pludselig bange for sit eget værelse

---

Kære Amanda

Der er rigtig mange ting som spiller ind i forhold til jeres drengs søvnvaner eller det med ikke at ville lægge sig til at sove.

For det første er der hans alder, børn vil omkring 1½ år begynde at få lidt mere fare-fornemmelse, altså en lille smule mere fornemmelse for at noget kan være farligt. At man kan falde og slå sig, at mor og far går fra en, at man kan blive væk, at man ikke kan komme ned selv, hvis man er klatret op osv. Det gør at mange børn i denne alder sover meget uroligt og drømmer mere. Nogle børn kan ligefrem have mareridtagtige drømme og vågne grædende op om natten. Det er svært fordi børn i denne alder jo endnu ikke er i stand til at sætte ord på, så som forældre oplever man bare at barnet er ulykkeligt uden helt at vide hvorfor.

Det at dagplejeren oplever jeres dreng som lidt utryg og bange, når nogen kommer og går eller når de kører bus, kan således sagtens hænge sammen med jeres drengs alder og den udvikling han er i. Det er således ikke unormalt at børn i den alder bliver rigtig kede af når andre går - ligeså vel som de bliver kede af det, når deres egne forældre går. Det bryder sig ikke om at nogen forsvinder. At køre i bus er jo egentlig også noget underligt noget - her går folk jo også ind og ud og man sidder meget uroligt, rokker frem og tilbage, når bussen bremser... hvorfor skulle han dog synes at det er så fantastisk? :o)

Nogle børn vil netop i 1½ års alderen også begynde at vægre sig mod deres tremmeseng, netop fordi de her føler sig spærret inde, det kan ikke komme ud og kæmper en kamp for at komme over tremmerne. Hvis barnet er 'en lille udbryder' vil det ...

---

---

... derfor være en god idé at give barnet en anden seng, hvor barnet selv vil kunne komme ud - det giver tryghed at vide at man kan komme ud til sine forældre...

Der er ingen tvivl om at ørerne også har stor betydning. Jeres dreng har haft mellemørebetændelse flere gange og det er rigtig smertefuldt. Trykket i ørerne stiger når man ligger ned og det er således ikke unormalt at barnet efter at have ligget en ½-1 time oplever at få smertefulde jag og det gør simpelthen så ondt. Derfor vågner barnet, græder, holder op, når det kommer på højkant, men når man lægges ned igen kommer smerten igen.

---

---

Jeres dreng har derfor en erfaring med sig om at det gør ondt at ligge ned og derfor vægrer han sig mod at blive lagt. De hjælper nogle gange at elevere hovedgærdet, men ellers er det et spørgsmål om at få ørerne behandlet så smerten forsvinder og han lærer at det ikke behøver gøre ondt. Han skal have en ny erfaring med sig. Nogle gange vil det være nødvendigt at give lidt smertestillende medicin, men tal med lægen om det. Der er ingen tvivl om at ørerne kan volde så store problemer:o(

Det lyder som en rigtig god idé at I får et møde med den tilsynsførende pædagog og får en snak om de ting som dagplejeren oplever og de I tænker. Måske er det ikke så hårdt ment det hun siger - det er jo ikke sikkert at hun er træt af jeres dreng, måske er hun inderst inde bange for at I ikke vil synes om hende, at I vil tro det er hende der gør noget forkert, siden jeres dreng ikke vil sove der... Det er en rigtig god idé at få snakket sammen.

Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---