Svar: Kun mors bryst...
Hej Christine
Tak for dit brev.
Når jeg ser planen for dagen, så tænker jeg at din datter får alt for meget bryst og at det simpelthen er mælken der tager pladsen op for lysten og behovet for anden mad. Det er derfor vigtigt at du begynder at trappe amningen ned (og jeg ved godt at det er svært:o))
Derudover så tænker jeg at du har ret i at din datter skal igang med mere familiemad, så du således ikke længere skal fokusere på at hun skal spise speciel mad, mos og grød specielt til hende, hun skal som udgangspunkt også have lidt af jeres - prøv derfor at tænke både og, altså både mos og grød som gives med ske og så mad der skal tygges og arbejdes med.
Familiemad har også den fordel at de smager af noget. Det er vigtigt for hende at hun får så mange smagsoplevelser som overhovedet muligt og du må gerne give hende sovs, krydderier, løg osv. som en del af maden - igen udgangspunktet er jeres mad.
I forhold til at hun er 7½ måned nu, så vil det være passende med 4 amninger dagligt og 3-4 måltider skemad. Da I har en rutine med at hun sover ved brystet, falder til ro der og puttes og dette fungerer samt at I har det godt med det, så må de være disse amninger du skal bibeholde. I forhold til hendes alder, så vil det være godt at hun nu kun sover 2 gange dagligt og amninger inden vil så give 2 amninger. De øvrige 2 amninger skal hun have om aftenen, så hun kan sove om natten uden brystet.
En plan for dagen som passer til hendes alder kunne se således ud:
Tidlig morgen kl. 06: Evt. amning
Morgen kl. 8: Havregrød med frugtmos, øllebrød med mælk eller lignende, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur kl. 9-9.30
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød/fisk, ...
... rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg (grøntsagsmos kan også kommes på her), rester fra aftensmaden, frikadelle, ris, pasta eller lignende. Vand af kop
Ammes og puttes til middagslur kl. 13
Eftermiddag 15.30-16: Frugtmos med mælk, evt. frisk frugt, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød/fisk, mere og mere af jeres mad, ris, pasta, kødsovs, millionbøf osv. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten kl. ca 19.30-20
Sen aften 23: Evt. amning
Som du kan se her har jeg nævnt flere amninger end de 4, men har sagt evt. ved nogle af dem. Dette har jeg gjort ud fra at du må forsøge at finde ud af, hvilke amninger det vil være bedst for jer at arbejde på at skibbe, så du kommer ned på de fire. Det vil være hensigtsmæssigt at du forsøger at lære din datter at sove uden brystet så hun om aftenen og tidlig morgen kan finde roen med mælk. Alternativet er jo at bytte rundt på disse ting, men jeg tror hun vil have mere brug for brystet om aftenen end før sine lure i løbet af dagen...?
Din datter har en alder nu, hvor mælken ikke er tilstrækkelig næringsrig og hun skal have andet mad. Det er også derfor hun ikke øger sin vægt så meget. Derudover så er det meget vigtigt at du udnytter dette tidspunkt, hvor hun har en naturlig nysgerrighed og gerne putter i munden.
Så der er ingen vej uden om - du er simpelthen nødt til at forsøge at skrue amningerne ned til ca 4 amninger dagligt og derudover skal hun have mad og vand. Gør det til en vane at hun med det samme når hun vågner fra lur sætte i sin høje stol. Hun plejer også at blive ammet på dette tidspunkt og burde derfor have behov for noget her - nu skal det så være mad i stedet:o)
Rigtig meget held og lykke med det hele fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
Viden om børn:
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.