Svar: Har min lille dreng forstoppelse
Kære Anja
Tillykke med den lille dreng:o)
Hård afføring lyder som tegn på forstoppelse og det lyder derfor helt relevant at behandle jeres dreng for dette. Som du selv skriver, så spiller det ind på hans almene velbefindende og det kan sagtens være forstoppelsen som gør at han også gylper. Gylpen hos små børn kan dog også skyldes andre ting, bla. at han spiser på flaske og måske derfor let kommer til at overspise/få lidt for meget, så det overskydende kommer op som gylp.
Da han ikke er ældre end han er så synes jeg I skal drøfte hans situation med lægen. Jeg kan forstå at han tidligere fik Nutramigen og at I er overgået til Nan H.A - jeg kan ikke se hvorfor I har lavet dette skift. Hvis det handler om forebyggelse af allergi, så skal I vide at Nan H.A ikke har samme beviselige effekt i forhold til dette som Nutramigenen har. Hvis det handler om økonomi fordi Nutramigenen er meget dyr, så må I tale med lægen omkring dette for at høre om I kan få det på recept ...
... og kommunen kan give tilskud og hvis det 'kun' handler om forstoppelse, så er det fint at forsøge med Nan H.A.
Forstoppelse behandles bedst med laktulose. Det køber I i håndkøb på apoteket. I må give en ml. pr kg jeres dreng vejer. Det vil sige at hvis han vejer 4 kg, så kan han få 4 ml dagligt. Jeg vil foreslå jer at starte med 2 ml en gang dagligt og se om det har effekt, hvis det ikke har det, så giver I ham 2 ml 2 gange dagligt. Giv det over nogle dage så I fornemmer om det virker. Juster ind efter afførings konsistens, er det for tyndt skal han måske kun have 1 ml, er det fortsat for hårdt skal I måske prøve at give ham lidt mere.
Derudover vil det være rigtig godt at I giver ham lidt mavemassage, masser med et par fingre i cirkelbevægelser med urets retning rundt om navlen, bevæge hans ben, hvor I cykler med benene (hjulene på bussen), pres hans ben op og stræk dem, masser ham under fødderne osv.
Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god pinse:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.








