Svar: Amning med supplerende flaske og mos
Kære Tanja
Jeg kan godt forstå du synes det er svært og jeg tror det er vigtigt at du forsøger at følge en fast plan for hvornår du gør det ene og det andet, ellers bliver det alt for forvirrende og I har også begge to brug for at slappe lidt af ind imellem:o) En plan er med til at give overblik og overskud, og det vil være helt okay og faktisk en meget god idé at du forsøger med lidt mere fast rutine, med den alder din dreng har nu:o)
En plan for dagen med 1-2 måltider skemad og amning/flaske kunne se således ud:
Morgen: Bryst/flaske
Formiddag: Evt. Bryst/flaske og puttes til lur
Frokost: Grød af ris, majs, hirse, boghvede, evt. med lidt frugtmos på, vand af kop/snapseglas
Evt. Bryst/flaske og puttes til lur
Eftermiddag: Bryst/flaske
Sen eftermiddag: Evt. Bryst/flaske, sover igen en lille lur
Aften: Her begynder du at give lidt grøntsagsmos når din dreng er omkring 5 måneder. Det kan være mos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash. Hertil vand af kop/snapseglas
Puttes til natten med bryst/flaske
Sen aften: Bryst/flaske (det er når du selv går i seng)
Nat: Evt. bryst/flaske
Som du kan se her, så har jeg nævnt rigtig mange måltider og det er slet ikke sikkert at din dreng behøver det så tit. Det er derfor der står evt. ved nogen af dem. Som udgangspunkt vil jeg sige at han skal have 5 amninger/flasker ved siden af skemaden og han må gerne få mere.
Hvis han falder i søvn ved brystet og virker glad og tilfreds med det, så ...
... behøver du ikke supplere ham med mme. Men hvis du ikke kan få ham til brystet og du fornemmer at mme er bedre for ham så må du give ham det han vil drikke. Du skriver ikke hvor meget han vejer, men et skøn fra min side vil være at han skal drikke 800ml måske mere ved siden af skemaden. Hvis vi deler det antal ml med 5-6 amninger/flasker så vil han skulle have mellem 130-160ml hver gang. Dette vil naturligvis variere efter tidspunktet på dagen osv. når du ammer og derfor må du et eller andet sted tro på at han er i stand til at selvregulere.
Det er vigtigt at hans mave fungerer og du må meget gerne give ham laktulose dagligt, så du er sikker på at han ikke har forstoppelse. Du må give 1 ml pr kg han vejer og du kan vælge at dele dosis i 2 så han får ½ dosis 2 gange dagligt eller fuldt dosis en gang dagligt. Som du beskriver ham så tænker jeg at du skal forsøge med ½ dosis 2 gange dagligt og gerne over nogle dage så du ser om der er effekt og så må du regulere mængden op og ned efter behov.
Da han ikke får fuld erstatning behøver han ikke have afføring en gang i døgnet, det er helt normalt at der går 2-3 dage imellem når han både ammes og tilbydes mme. Men du skal se på afføringen, konsistensen og hvordan din dreng virker. Hvis afføringen der kommer er blød og let at komme af med, så behøver han ikke laktulose, men hvis det er hårde knolde og det gør ondt, så skal han have laktulose.
Håber jeg kom igennem det hele, rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god pinse:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







