Svar: Adskillelsesangst eller ?

---

Kære Marianne

Oskar er IKKE et asocialt og menneskesky barn, han er en dreng som er midt i separationsfasen og dermed igang med en helt naturlig udvikling og det er en fase - det går over igen:o)

Nogle børn er mere følsomme end andre, nogle børn har mere behov for at vide at mor og far er der end andre børn har og så er børn bare forskellige. Mødregrupper er godt, men det er også skidt hvis man begynder at sammenligne for meget - især hvis det gør en ked af det og utryg ved sin egen rolle som mor:o)

Oskar er igang med at øve selvstændighed og lige så stille frigøre sig lidt fra dig, fra at sidde på skøddet er han rykket ned til at sidde ved dine fødder og stille og roligt skal han lære at bevæge sig videre ud i verden. Tjekke tilbage, evt. komme hen til dig, få en krammer og blive tanket op med sikkerheden i at turde kravle/gå lidt ud på egen hånd igen.

Det bedste du kan gøre er at være der for ham. Bed folk om ikke at kaste sig over ham lige med det samme men sig at han har brug for tid til at se andre an og først når han har siddet og charmeret lidt på afstand så viser han måske tegn til at det er okay at andre henvender ...

---

---

... sig direkte til ham.

Det er vigtigt ikke at overskride barnets grænser for han har jo grænser fuldstændig ligesom vi voksne har. Børn er jo ofte allemandseje forstået på den måde at vi meget hurtigt kan række ud efter barnet, tage det op, stryge det over håret, kinden osv. naturligvis kun godt ment, men nogle gange så overskrider vi altså barnets grænse og det skal man tænke over.

---

---

Det er rigtig godt at du fortæller hvad du gør, når du går ind i et tilstødende lokale, tal også med din dreng så han kan høre at du stadig er der. Han forstå ikke at du er der, hvis han ikke kan se dig og han kan blive panisk angst og føle sig meget forladt, når du går. Men hvis du kan snakke lidt med ham undervejs, kalde på ham "mor er her, kom herud Oskar" osv. invitere ham til også at komme til dig, så hjælper det ham.

Han forstår som du siger rigtig meget af det talte sprog nu og det er rigtig vigtigt at du taler med ham. Det er også en god idé at sætte ord på for ham, fortælle andre højt hvordan han har det, netop så de ikke bare overfuser ham fordi de vil ham så gerne.

Håber mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---