Svar: Afføring, farve, konsistens og lugt
Kære Marai, Saras mor
Med hensyn til Saras vægt, så tænker jeg at det er helt normalt at Sara ikke længere vokser så meget som tidligere. Dette hænger sammen med at hun sandsynligvis nu er langt mere selektiv i forhold til sin kost, men også at hun ikke længere vokser så meget mere - hun skal jo helt ikke blive ved med samme fart som i begyndelsen, så ville hun jo blive en kæmpe:o)
Hun skal dog naturligvis blive ved med at tage på og det lyder helt relevant at I fortsat søger at energiberige hendes mad lidt ved at tilføre lidt ekstra fedstof f.eks. via mælken og de mælkeprodukter du vælger og også ved at give hende fisk af forskellig slags, som også er en god kilde til sunde fedtstoffer. Derudover er det vigtigt at hun spiser kød, æg og lignende som er gode kilder til proteiner.
Derudover vil jeg sige at du altid kan kontakte sundhedsplejersken i den by I bor i nu. Det er ikke sådan at man kun kan kontakte sundhedsplejersken til barnet er et år. Vi følger børnene helt til de går ud af skolen og når din datter på et tidspunkt starter i skole, så vil du møde sundhedsplejersken igen. Du er altid velkommen til at ringe til sundhedsplejen og så tale med dem om mulighederne for at få et besøg (også selvom du er tilflytter) og mange steder er der også åbent hus, hvor du kan gå hen og tale med sundhedsplejerske.
Det lyder som om I har fået en rigtig dejlig institution til Sara og hvor er det dejligt at høre at det kan være sådan:o)
Med hensyn til afføring og lugt, så er det jo som du også skriver at afføring lugter. Men det er klart at man skal reagerer på særligt ildelugtende afføring, hvis det er et gentagende problem og derudover skal man også se på hvordan afføringen ser ud både i farve og i konsistens.
Et lille barns afføring er gul, lugter syrligt og er lind i konsistensen, et større barn som får mad som vi voksne bør have afføring som vi voksne. Hvis barnet har tendens til meget løs mave, tynd afføring så kan det være et signal om at barnet får for mange fibre og det kan her hjælpe at give barnet en lidt mindre fiberrig kost. Små børn kan godt have svært ved at nedbryde en stor mænge fibre. ...
...
Alt for meget frugt kan også give lidt tynd mave så det skal man også se på og så spiller krydderi faktisk også lidt ind:o)
Til børn på din datters alder som har tynd mave, diarré, kan det hjælpe at give lidt havresuppe/havregrød med fintrevet æble på. Banan kan også være godt og det samme kan cultura eller A-38 som du gerne må lade indgå i det daglige indtag og også tørt brød som f.eks. knækbrød. Så hvis du oplever det igen, så kan du tænke lidt i disse baner.
For meget jern eller jerntilskud kan give sort eller meget mørk afføring og det kan man godt se hos børn. Afføring er normalt brun og kan variere i den brune farve således at den kan være lysere eller mørkere brun og det afhænger helt af hvad kost man indtager. Det vil også være normalt at man hos børn lægger mærke til at majsene og rosinerne ser ud til at komme ufordøjede igennem systemet og det betyder ikke noget. Men spiser man generelt meget groft og fiberrigt, så vil det være en god idé at ændre lidt på dette i forhold til barnet som også har behov for lyst brød, almindelig pasta og fedtstof.
Hvad pædagogerne lige præsis ligger i ordene "Sur afføring" må du næsten høre dem om. Hvis de mener at Sara viser tegn til at have problemer med sin fordøjelse, at hun har noget mælkeallergi eller lignende, så må de fortælle dig om det. De må jo vide hvad de mener om det siden de nævner det, eller også er det bare en almindelig oplysning fordi de tænker at det er rart for dig at vide at de har observeret denne ændring hos Sara uden at der ligger noget dybere i det...
Hvis du selv oplever Saras afføring markant anderledes end din egen, så synes jeg det er relevant at drøfte det med lægen igen. Man kan tage afføringsprøver for at se om hun skulle have en mave-tarminfektion. Men ellers så er det faktisk sådan at børns afføringsproblemer ofte hænger sammen med deres indtag af mad og måske skulle I derfor overveje om hun skal have lidt mindre fibre og lidt mindre krydderi og lidt mere 'børnemad' uden at I skal begynde at lave specielle retter til hende, for det skal I endelig ikke.
Håber mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder








