Svar: Dårlig søvn - 9 mdr.
Kære Lina
Der er naturligvis en sammenhæng imellem at jeres dreng har været syg og derfor også vågner nu. Dertil kommer at han er i en alder, hvor han for det første drømmer meget, er igang med et udviklingsspring og i det hele taget har behov for mere tryghed og generelt sover meget uroligt. og derudover så er han også igang med en motorisk udvikling, hvor han øver sig måde om dagen og om natten. Derfor rejser han sig og er ikke i stand til selv at komme ned at ligge.
Der er altså rigtigt mange ting som gør sig gældende hos jer, og jeg tænker det er vigtigt at du ved, at det er en overgang. Når det er sagt, så er det naturligvis også vigtigt at du er bevidst om hvilke vaner I får skabt, da jeres dreng er meget bevidst med den alder han har nu og han husker rigtig godt i den retning.
Du skal naturligvis sikre dig at han får mad og mælk nok i løbet af dagen, så han ikke vågner af sult og så han ikke behøver flaske 2 gange i løbet af natten. Som en overgang synes jeg det vil være helt acceptabelt at give ham en flaske inden midnat, når I selv går i seng og herefter skal han så ikke have mælk om natten og så skal han starte med en gang grød, når han vågner om morgenen.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Havregrød, mælk af kop
Formiddag: ½ bolle med smør, ½ banan eller anden frisk frugt, vand af kop
Puttes til formiddagslur
Frokost: Rugbrødshapsere med tilbehør af kogte grøntsager eller lidt mos, rester fra aftensmaden som pasta, frikadelle og lignende. Vand af kop
Puttes til middagslur
Eftermiddag: En portion tykmælk eller ...
... lignende med frugtmos eller frisk frugt, rugbrødsdrys. En ½ bolle med smør, lidt ost eller lignende, vand af kop
Aften: Det samme som I andre spiser, fisk, kød, ris, pasta, sovs af forskellig slags, grøntsager most/kogt osv. Vand af kop. En lille portion frugtmos/frugtgrød med mælk til dessert eller måske lidt frisk frugt. Vand eller mælk af kop.
Puttes til natten med en flaske
Sen aften, når I selv går i seng, får flaske nr. 2 her mod så at sove til næste morgen.
Nat: Vand, hvis overhovedet noget.
Som du kan se ud af ovenstående plan så skal jeres dreng have en del at spise i løbet af dagen for at I kan være sikre på at han ikke behøver sine flasker om natten. Når I ved at han kan undvære flaskerne om natten, så er det også lettere at hjælpe ham med at blive lagt ned, blive puttet igen og hjulpet videre i søvnen.
Det er helt naturligt for hans alder at han ikke selv kan finde ud af at lægge sig igen, derfor er lidt renderi nødvendigt i denne alder. Prøv i løbet af dagen at hjælpe ham med at finde ud af teknikken, hvordan man kommer fra stående til siddende og dermed liggende stilling. I takt med at han bliver bedre til det om dagen, vil han også blive bedre til det om natten.
Han er igang med separationsfasen så vis ham at I er der for ham, lad ham ikke blive for ulykkelig før I viser jer, men betryg ham I at I er der ved at vise det. Han skal se jer for at vide det, han forstår ikke at I er lige inde ved siden af så kun ved at se jer ved han at han ikke er ladt alene.
Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











