Brev:
Er det nok mælk til pige på 2 år, 3 mdr.?

Hej Helen,
Efter lang tids ro på spisefronten, har jeg igen et spørgsmål til Lucias temmelig svingende appetit.
Som du måske husker, så har Lucia ikke været blandt de storspisende lige siden hun var 5 måneder gammel. Hun er en høj, slank pige på efterhånden ca. 10,5 kg og næsten 90 cm i højden og det er jo ikke meget. Men hun er glad og frisk, udvikler sig helt fint, spæner rundt og er begyndt at bruge snakketøjet på et helt imponerende niveau, med sætninger på 4-5 ord ad gangen! Så efter de første måneders bekymringer om spisningen i sin tid, har jeg ikke siden været synderligt nervøs for hendes underlige idéer med perioder, hvor man kunne undre sig over, hvordan hun kunne overleve på så små mængder mad....:-)
Jeg er egentlig heller ikke decideret bekymret nu, for jeg går ud fra, at når hun ellers er glad og frisk, så er det nok ikke helt galt. Men derfor går der selvfølgelig nogle tanker igennem hovedet alligevel.
Lucia får nemlig stadig perioder, hvor hun stort set intet spiser. For tiden ser det sædvanligvis sådan ud, at hun om morgenen spiser sin morgengrød (hun vil KUN spise to særlige varianter af Beauvais' pulvergrød, hvor vi så tilsætter frugtmos fra glas) i nogle rimelig gode, store portioner. I løbet af formiddagen får hun som regel en frugtjuice (Rynkebys, som ikke er særlig søde) og evt. lidt frugt eller brød. Til frokost kan hun sagtens nøjes med at spise en eller to rugbrøds"ryttere" med lidt pålæg, det være sig makrel, smøreost eller figenpålæg, og så vil hun ud og sove til middag.
I løbet af eftermiddagen får hun igen noget juice eller andet at drikke, lidt frugt eller brød ...
... (hvis hun intet har spist til frokost får hun gerne en halv skive rugbrød med figenpålæg), og når vi når til aftensmaden får hun tit lidt grønt imens jeg laver mad (vil kun spise gulerødder og ærter). Selve aftensmaden svinger meget. Nogle gange spiser hun rimelig godt, men andre aftener ryger der ikke så meget ned, dvs. hvad der svarer til 1-2 spsk. mad.
Mine tanker går ikke så meget på hendes madindtag. Min erfaring viser, at hun har perioder, hvor hun spiser meget og andre, hvor der næsten ingenting ryger ned. Jeg tænker mere på hendes mælkeindtag. Jeg drikker selv meget mælk og altid til måltiderne, og derfor får Lucia også altid tilbudt mælk til måltiderne. Men hun drikker sjældent ret meget af det.
Vi forsøger også at spise noget dessert efter aftensmaden hver dag, hvor hun får noget mælk, dvs. yoghurt eller for tiden står den tit på kærnemælkskoldskål. Men ellers er det lidt småt med de mælkeprodukter, hun får i løbet af en dag. Da hun jo ikke spiser så meget, forsøger jeg tit at være lidt sparsom med mellemmåltiderne, for jeg har tit oplevet at ødelægge hendes appetit på måltiderne med et overdrevent mellemmåltid.
Jeg hører altid, at børn skal drikke mindst en halv liter mælk om dagen, og jeg er meget i tvivl om, om Lucias indtag svarer til dette. Den grød, hun får om morgenen, indeholder selvfølgelig også mælk, og der ryger da tit 1-1½ dl. ned (nogle gange lidt mere), men det er vel ikke nok, når hun resten af dagen ikke engang drikker et halvt glas mælk tilsammen? Sådan som jeg har beskrevet hendes indtag, har det stået på i et års tid nu, så det er desværre nok ikke bare en forbipasserende idé...
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
Viden om børn:
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





