Brev:
Vil ikke spise skemad, kun bryst og sover uroligt

Kære Helen
Min datter, som lige er blevet 8 mdr, spiser næsten ikke noget mad andet end bryst. Vi startede med grød, da hun var ca. 5 mdr og det gik fint, og der var også en kort periode, hvor hun nok har spist ca. 1 dl af gangen 2 gange om dagen.
For at få det hele med, må jeg hellere fortælle, at vi tog på barsel til Thailand ca. 2 uger efter, at vi var begyndt at give skemad. Fordi hun var for lille til at blive vaccineret, anbefalede lægen, at vi ikke gav hende mad, som var tilberedt lokalt. Vi har derfor kun givet hende pulvergrød og mos på glas i de 9 uger vi var afsted + frisk frugt og grøntsager at gnave i. Hun har dermed ikke kunne smage vores mad på samme måde, som vi ville have gjort det, hvis vi havde været hjemme.
Hun begyndte at miste interressen for mad efter ca. en uge i Thailand. Indtil da havde hun kun fået grød, så vi tænkte at det nok var blevet for kedelig og begyndte at introducere mos, men interressen blev aldrig den samme.
I starten gav vi hende skemad, mens hun sad på skødet af en af os. Da hun blev lidt ældre, fik hun mad i sin klapvogn, den brugte vi som slags høj stol, og hun spiste på den måde sammen med os på restaurant. Vi kom til Danmark igen, da hun var næsten 7 ½ måned, hvor hendes mad har taget udgangspunkt i vores egen mad.
Hun viser heldigvis stadig interresse for vores mad og vil som regel gerne smage, men hun spiser bare meget, meget lidt! Det hun bedst kan lide er: kylling, æg, agurk, kogte broccoli og gulerods stænger, og frugt...især banan, hvis vi er ude at gå tur, vil hun også gerne gnave af en bolle. Men selv de ting, hun bedst kan lide, spiser hun meget lidt af, måske et kvart æg og en agurke stang tilsammen, eller en halv banan.
Hun vil helst ikke spise af ske (det er kun frugtmos, som ryger ned med ske), som regel vil hun dog gerne smage et par gange, men derefter vender hun hovedet væk eller også åbner hun bare ikke munden. Det fungerer bedst, hvis vi giver hende små bidder mad med fingrene, eller hvis hun selv holder maden i hånden, og kan gnave af det. Hun kan endnu ikke rigtig selv få små bidder ind i munden, men hun får lov at prøve. Hun bliver tilbudt mad 4 gange om dagen, min. 2 timer efter hun har fået bryst.
Vores sundhedsplejerske siger, at vi ikke skal bekymre os, da hun stadig viser interresse for mad, er godt med udviklingsmæssigt (hun kravlede da hun var 7 mdr ...
... og nu vil hun helst stå op hele tiden), hendes vægt er også fin, hun vejer 9,6 kg og har altid ligget i den høje ende af vægtskalaen. Jeg har svært ved ikke at bekymre mig, det har stået på så længe nu og der er ikke sket nogen fremskridt. Jeg prøver på, ikke at fokuserer så meget på det, for jeg kan forstå, at det især er vigtigt, at min datter ikke fornemmer at det er et problem. Men jeg kan ikke lade være med at håbe, at du måske har nogle gode råd?
Jeg ammer stadig lige så meget, som jeg plejer dvs. ca. hver 3-4 time om dagen. Om natten bliver hun som regel ammet to gange, første gang efter ca. 5 timer og så igen efter 3 timer. Vi har været nede på én amning om natten, men hun er begyndt at sove mere uroligt, nu hvor vi er kommet hjem og hun sover i sin tremmeseng. Hun vågner flere gange om natten og stiller sig op, de fleste gange falder hun i søvn igen, hvis jeg ligger en hånd på hendes mave og rokker hende blidt frem og tilbage indtil hun sover.
Når hun er sulten rejser hun sig op igen og græder, i starten forsøgte jeg at blive ved med at ligge hende ned, men opgav til sidst og gav hende bryst. Så nu får hun som sagt bryst ca. 2 gange om natten, for hun må jo også være sulten, når hun næsten ikke spiser andet? Jeg synes jo lidt, at det er en ond cirkel... skal jeg til at tage "kampen" med hende om natten, så hun bliver mere sulten om dagen? Eller skal jeg ikke bekymre mig, og så vil hun med tiden selv begynde at spise mere mad om dagen, og dermed trappe natamningen ned af sig selv?
Hendes far og jeg har begge to forsøgt at give hende vand, når hun vågner og vil have bryst, men det vil hun slet ikke have. Det virker heller ikke som om, at det gør en forskel, om det er mig eller hendes far, der forsøger at få hende til at sove igen.
Jeg må også indrømme, at jeg er ved at blive ret træt af, at hun sover så uroligt. Nogle aftener er det virkelig mange gange hun vågner og skal puttes igen. Det er selvfølgelig også hårdt at skulle op mange gange om natten. Er det normalt at de sover så uroligt i den her alder, når de lærer at kravle, stå og gå...eller er det fordi hun er sulten? Og er der noget man kan gøre, for at hun kan sove lidt mere roligt, hun må jo også selv sove dårligere af den grund?
Jeg håber, at du har fået de oplysninger, du skal bruge, og at du kan finde hoved og hale i min forklaring:-)
På forhånd tak!
Mia
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







